Grøn gåtur – hvor grøn er jeres by?
Hvor grøn er jeres by? Tag en tur og find både gode og dårlige steder. Udarbejdet til Tænkedag 2014.
Vejledning
Undersøg jeres lokalområde og find både ting, der forbedrer (for eksempel solceller, affaldssortering, grønne områder og natur) og forværrer (dårlig luft og affald i naturen) miljøet.
Tegn de forskellige steder ind på kortet og se, om der er en sammenhæng mellem de gode steder, og hvor I helst vil være. Diskuter, hvad I kan gøre for at forbedre de dårlige steder.
Udvid eventuelt med en tur, hvor i forbedrer nogle af de ting, I har fundet, som er dårlige for miljøet - Samler affald, bygger mini-vindmøller, bygger hytten et nyt affaldssorteringssystem eller andet.
Reflektionsspørgsmål
Hvordan har aktiviteten udfordret spejderne?
Hvad fungerede godt?
Hvordan tror I det ser ud i andre byer? Bedre eller værre?