Gå til hovedindhold
Hjem

Main navigation

    • Mærker
    • Aktivitetsdatabasen
    • Inspiration til aktiviteter
    • Friluftsliv
    • Afsted på tur
    • Grej
    • Bålmad
    • Samvær og tryghed
    • Gruppeleder
    • Grenleder
    • Ny leder
    • Bestyrelse
    • Søspejd
    • Divisionen
    • Kurser til ledere
    • Ungdomskurser
    • Onlinekurser
    • Kursusteams
    • Økonomi
    • Hjælp til Gruppeweb
    • Hjælp til Medlemsservice
    • Hjælp til kommunikation
    • Forsikring
    • Blanketter
    • Persondata i Det Danske Spejderkorps
    • Om DDS
    • Oversigt over grupper og divisioner
    • Kontakt organisationen
    • Korpsets vedtægter
    • Korpsets regnskaber og referater
    • Udviklingsplan og strategier
    • Job i DDS
  • Track
  • Kalender
  • Støt DDS
  • Kontakt
  • Presse
  • Job i DDS
  • Bliv spejder
  • Bliv leder
  • Medlemsservice
  • Persondata i DDS
  • Magasiner
  • Spejder Sport
Aktiviteter

Forårssalat med couscous og frisk persille

Tilbehørsopskrift fra kogebogen Ild, mad og fællesskab. Opskriften er lavet til 10 personer og egnet til forårsmånederne.
Vejledning

Opstart
Start med at læse opskriften sammen. Drøft hvor I vil spise og vælg nogle, der dækker bord og gør det hyggeligt. Fordel jer, så nogen går i gang med at lave bål med det samme og andre går i gang med madlavningen. Hvem vil være på hvilke hold? 

1. Lav bål

Lav et bål, som kan have en gryde hængende/stående over bålet. Husk, at der skal være flammer til denne opskrift. Hold bålet ved lige. 

2. Læg alt frem

Læg alle råvarer og krydderier op på et bord. Find alt madlavningsgrejet og læg det samlet et sted. 

3. Gør et snittebord klar

Snit, hak og forbered al maden. Tag oprydning og opvask løbende.
 

Fremgangsmåde

På snittebordet

  • Skyl/vask grøntsagerne og krydderurter fri for jord. Stil det i et dørslag/en si. 
  • Kom couscous i en skål. 
  • Hak nu rødløg og forårsløg fint. Læg det i en stor skål. 
  • Skær agurker, tomater og peberfrugt i små mundrette stykker og kom det i samme skål. 
  • Skær persillebladene fri fra stilken og hak den fint. Kom det i skålen. 
  • Pres saft ud af citronen og stil i en kop. 
  • Hæld mandlerne i en skål.

På bålet

  • Kog vand og bouillonterninger i en gryde over bålet. Rør rundt til bouillonen opløses. Så snart bouillonen koger, hældes det i skålen med couscous. 
  • Læg en tallerken over skålen som et låg. Lad det trække i 5-10 min. Når couscoussen har trukket al vandet, er det klart. 
  • Imens couscoussen trækker, kommes mandlerne på en varm og tør pande. Rist til de tager lidt farve og dufter godt. 
  • Hold godt øje med, at de ikke brænder på. 
  • Tag nu panden af bålet og hæld mandlerne på et skærebræt. 
  • Hak mandlerne groft. 
  • Vend couscous med olivenolie, citronsaft, salt og peber. 
  • Lad den køle af i skålen. Bland nu alle grøntsagerne sammen med den afkølede couscous. 
  • Smag salaten til med citron, salt og peber. Anret salaten med lækre ristede mandler på toppen.

Præsenter sæsonsalaten. Velbekomme.

Materialer

Råvarer
5 dl couscous (375 g) 

5 dl vand 

2 grøntsags-bouillonterninger 

1 citron (ca. 5 spsk saft) 

10 spsk olivenolie 

1 tsk salt 

1 tsk peber 

2 rødløg 

2 forårsløg 

2 agurker 

5 tomater (425 g) 

2 røde peberfrugter 

2½ bundt frisk persille 
 

Topping
2½ dl mandler (150 g)
 

Grej
1 gryde m. låg (ca. 8 liter) 

1 pande 

Røreskeer 

Paletkniv 

Store skåle 

Små skåle 

Skærebrætter 

Snitteknive 

Dørslag/si 

Skeer til at smage og måle af med 

Decilitermål 

Skurebørste og balje til vask af grøntsager 

Vaskebalje

Skuresvampe

Viskestykker 

Opvaskemiddel

Information

Type
Madlavning
Målgruppe
Familiespejder
Mikro
Mini
Junior
Trop
Senior
Varighed
30-60 minutter

Følg med på Facebook

Følg Spejder på Facebook Følg DDS på Facebook

Kontakt

Det Danske Spejderkorps
Arsenalvej 10
1436 København K

Tlf. 32 64 00 50

info@dds.dk

Footer

  • Hurtige genveje
    • Kalender
    • Magasiner
    • Job i DDS
    • Privatlivspolitik
    • Cookiepolitik
    • Nyhedsbreve

Følg os her