Flip-flap til eftertænksomhed
Lav en flip-flap ved at følge vejledningen nedenfor.
Uden på flip-flappen farves felterne, så man yderst vælger en farve. Inde i flip-flappen skrives tallene 1 – 8 og under hver flap skrives en opgave.
F.eks.
- Hvad sætter du mest pris på ved at være spejder?
- Hvad kan du bedst lide ved din sidemand?
- Hvad var den sjoveste opgave I har haft sammen i patruljen?
- Hvad er den sværeste opgave I har skullet løse sammen som patrulje?
- Hvad er en god ven?
- Hvad er en dårlig ven?
- 3 ting du ville tage med på en øde ø
- Hvad vil du gøre for at de næste patruljemøder bliver rigtig gode?
Flip-flap-forløbet
Forløbet består af 4 runder:
1. runde: En spejder holder flip-flappen ud til en anden spejder, som skal vælge og til sidst svare på et spørgsmål. Spejderen skal vælge en af de fire farver og så flip-flappes det antal gange, som der er bogstaver i farvens ord (F.eks: Gul=3, Pink=4, Lilla=5, Turkis=6). Man flip-flapper ved at åbne skiftevis på langs og på tværs.
2-3. runde: Spejderen vil nu blive præsenteret for halvdelen af tallene og spejderen skal vælge et af dem, hvorefter der flip-flappes det samme antal gange som tallet viser. Dette gøres 1-2 gange.
4. runde: Nu skal man vælge et tal, som åbnes på flip-flappen. Her vil der være et spørgsmål, spejderen skal svare på.
Derefter er det en ny spejders tur til at prøve flip-flappen.
- Papir
- Farveblyanter
- Tusser
Ved du ikke hvordan man folder en flip-flap kan du finde det på nettet, se videoen i bunden af aktiviteten, se denne vejledning eller printe denne skabelon.
Hvad har spejderne fået ud af aktiviteten?
Hvad har du lært om spejderne?
Hvordan har aktiviteten udfordret dig?
Hvad kunne man gøre for at det blev en endnu bedre aktivitet?