100-meters terrænløb
Vejledning
En aktivitet, hvor spejderne løber 100-meterløb på 3-4 forskellige terræntyper (fx landevej, strandkant, nåleskov, løvskov, bakkelandskab osv.). En sjov aktivitet, der giver spejderne en fornemmelse for fremkommelighed på forskellige terræntyper.
Aktiviteten kræver naturligvis, at man er i et område, hvor der er forskellige terræntyper at give sig i kast med. Aktiviteten er også oplagt at lave som del af en tur eller som poster på et løb.
Spejderne kan enten løbe 100-meter-løb hver for sig, parvis eller patruljevis. Aktiviteten kan også varieres med forskellige benspænd (fx ægge-stafet, løbe med en mug vand osv.), ligesom man kan indlægge nogle gættekonkurrencer ("I hvilken terræntype tror I, det går langsomt? Hvad tror I gennemsnitstiden bliver her?" osv.)
Hvis terrænet egner sig bedre til andre distancer (fx 200 meter-løb), er det naturligvis også en mulighed.
Idéer til terræntyper:
Tæt nåleskov
Asfalteret vej (vær opmærksom på trafik!)
Grusvej
Højt græs
Strandkant
Moseområde
Brakmark
Løvskov
Bakkelandskab (fx med slut på bakketop)
Krat
Reflektionsspørgsmål
Hvordan har aktiviteten udfordret spejderne?
Hvad har du lært af denne aktivitet?