1. møde: Tv-køkkenet!
Aktivitet: To vælges til at være TV-kokke, der skal tilberede en ret fra kogebogen 'Ild, mad og fællesskab'. De øvrige spejdere deler sig op i hold af to, og de skal nu tilberede samme ret som TV-kokkene, men uden opskrift. De skal altså følge TV-kokkene, og hvad de fortæller, at de gør, under hele tilberedningen. Det er ikke muligt at sætte på pause, så holdet skal sammen både lave mad og være meget opmærksomme på teknikker. Et benspænd kan også være, at holdene kun må gå op til TV-køkkenet fx 10 gange og se, hvordan de gør.
Husk inden mødet at lave en invitation til fællesmiddagen. Inviter fx et plejehjem til fællesspisning i spejderhytten eller grundejerforeningen eller alle forældrene i gruppen. Fx kan man hænge et opslag op i det lokale supermarked om tilmelding til et ”Vi spiser sammen arrangement” i spejdergruppen, for de 10-15 første tilmeldte.
Materialer:
2. møde: Borddækning - den gode madoplevelse
Aktivitet: Lav borddækningselementer med ting fra naturen. Flette blomsterkranse, pileflet en brødkurv, lav lerfade af ler fra naturen el.l. (så længe jeres gæster er ok med servicen).
I kan finde god inspiration i WIDE, såsom denne guide til at snitte en ske. Findes på s. 34-36.
Leg: Lav en selskabssang til jeres store middag. Sangen skal have fagter og mindst 4 vers.
Materialer:
- Sakse
- Knive
- Save
- Naturmaterialer til at lave tingene af - gå evt. en tur sammen og find materialerne
- Sandpapir
- Sisal
3. møde: Spisebord i top-kvalitet
Aktivitet: Lav et spisebord til festmiddagen. Spisebordet skal selvfølgelig laves specielt til jeres gæster, så de får den helt optimale oplevelse under middagen. Tænk derfor i forskellige features og konstruktioner, der er specialdesignet til gæsternes behov. Fx hvis I har inviteret plejehjemmet til middag, skal spisebordet være ekstra komfortabelt og støttende at sidde ved.
Planlæg desuden det geniale grønsagsmåltid, som skal tilberedes på næste møde. Overvej at lave flere forskellige slags retter såsom snacks, forretter, 1 hovedret + tilbehør og dessert. Find opskrifterne i kogebogen 'Ild, mad og fællesskab'. Har I ikke fået tilmeldinger fra folk i lokalområdet, så lav en ryste-sammen aften for klanen og troppen. Eller med en anden klan fra divisionen.
Leg: Kan du lide din nabo – med mad tema. Stå eller sid i en rundkreds. Én spejder har ikke nogen plads. Han eller hun går hen til en i rundkredsen og siger: Ka’ du li’ din nabo? Spejderen har nu to svarmuligheder 1. "Ja" - og så skal spejderen bytte plads med sidemanden, før personen i midten uden stol når at snuppe naboens plads. 2. "Nej, men jeg kan lide alle der elsker spidskål" - og så skal alle der elsker spidskål rejse sig og skynde sig at tage en anden tom plads. Personen uden stol skal også forsøge at snuppe en plads. Den, som ikke får nogen plads, må rundt og spørge på ny.
Materialer:
- Rafter
- Sisal
- Puder, tæpper og andet til at skabe komfort
- Kroge, net eller andet til at skabe smarte funktioner
- Kogebogen 'Ild, mad og fællesskab'
4. møde: Festmiddagen!
Aktivitet/leg: Afhold jeres festmiddag!
I skal nu afholde jeres længe ventede festmiddag for jeres udvalgte gæster. Sørg for at gæsterne får en god og ekstraordinær oplevelse! Det kan være en god idé at give hinanden specielle roller under middagen, så I ved hvem der står for hvad. Retterne skal selvfølgelig præsenteres godt, og husk at lære jeres gæster teksten og fagterne til jeres geniale selskabssang. Kom i god tid og forbered jer godt, så der ikke opstår problemer eller travlhed i køkkenet undervejs. Overvej også om I synes, at de selv skal være med til at lave retterne, eller om de blot skal dukke op til den færdige middag. Tag billeder af aftenen og læg dem ud på jeres gruppes facebookside eller på andre sociale medier.
Materialer:
- Kogebogen 'Ild, mad og fællesskab'
- Gode madlavningsbål
- Et bord med alel råvare
- Et bord til at snitte og forberede
- Køkkenredskaber
- Bordpynt og serveringsfade