Prioritér patruljelivet

I patruljen træner spejderne at tage ansvar og være gode kammerater. Spejderne oparbejder løbende samarbejdsnormer og rutiner, der gør patruljen i stand til at performe. I takt med at spejderne udvikler sig, får de mere ansvar. Fx kan en førsteårs tropsspejder starte med at være ansvarlig for en leg, senere får spejderen ansvar for at instruere en aktivitet eller stå for indkøb til patruljeturen, og på et tidspunkt bliver spejderen måske patruljeleder eller patruljeassistent.

Der skal være plads til sjov og spas i patruljen, det skaber gejst og sammenhold. Når spejderne er gode kammerater, føler de sig også trygge og tør afprøve nye ideer, byde ind og tage ansvar.

Patruljearbejdet skal prioriteres i alle afdelinger.

Fordi patruljelivet er så vigtig en del af spejderarbejdet, bør I, hvis I ønsker at skabe udvikling hele vejen rundt i gruppen, prioritere at have patruljer i alle afdelinger.

Patruljearbejdet har særlig mulighed for at udfolde sig i troppen, hvor spejderne kan arbejde selvstændigt med planlægning og egne møder. Men i nogen troppe er patruljearbejdet udfordret, fordi spejderne ikke er vant til at arbejde i patruljer og tage ansvar. Ved at arbejde med patruljeliv i alle afdelinger skabes der en rød tråd  i jeres gruppes arbejde. Det kan i sig selv være med til at højne kvaliteten af spejderaktiviteterne. Samtidig kan hjælpe til med at gøre det nemmere for evt. nye spejdere at blive en del af fællesskabet. En stærk patruljebevidsthed vil i mange tilfælde også give en bevidsthed om, hvordan man hurtigt og enkelt inkluderer nye folk i fællesskabet.

Patruljearbejdet i de enkelte afdelinger

Mikroer

I mikro-afdelingen kan spejderne sagtens arbejde i patruljer, hvis de er assisteret af en leder. Patruljen skaber en tryg ramme, hvor mikroerne kan lære at samarbejde. De skal udfordres gennem leg og oplevelser, så deres selvstændighed og evne til at samarbejde udvikles. Lysten til at bruge fantasien og være kreativ skal opmuntres.

En mikropatrulje:

• Har altid en voksen med, når der skal arbejdes
• Består af 5-6 mikrospejdere
• Er en fast lille gruppe – det giver tryghed
• Er en god ramme for at lære at samarbejde og lytte til hinanden

Minier

I mini-afdelingen lærer minispejderen gennem leg at løse overskuelige opgaver. Minispejderen skal opleve at være en vigtig del af patruljen og afdelingen samt lære at respektere og bruge kammeraternes forskellighed. De skal opleve at have indflydelse på, hvad der skal ske, og føle at de bliver taget alvorligt. Ved løsningen af konkrete opgaver kan vi lære minispejderne, at de bedste resultater i patruljen opnås ved at tage hensyn til andres meninger og forskelligheder.
Patruljen kan arbejde med udvalgte opgaver, hvor en leder holder sig i baggrunden, men er klar til at hjælpe, hvis der bliver brug for det. Lederne kan udpege en patruljeleder, der har ansvar for nogle faste opgaver – fx at samle patruljen, at videregive simple instruktioner fra lederne og finde materialer frem.

En minipatrulje:

• Består af 5-6 minispejdere
• Er en fast lille gruppe
• Giver tryghed for den enkelte
• Har stor kontakt til en voksen leder
• Er ikke den eneste måde at arbejde på. Der kan også arbejdes med hele afdelingen og på tværs af patruljerne

Juniorer

Målet for juniorspejderne er at øve sig i at acceptere hinandens forskelligheder og bruge dem aktivt, når der løses opgaver i patruljen. Patruljens og den enkeltes selvstændighed indøves ved gradvis større inddragelse i planlægningen af afdelingens aktiviteter.
Juniorspejderne skal øve sig i den demokratiske beslutningsproces. Det er vigtigt at inddrage juniorspejderne i at vælge emner til patruljeaktiviteter og til at tage medansvar for gennemførelse af møderne. I juniorpatruljen kan spejderne arbejde med opgaver selv, og selv lægge en strategi for, hvordan de vil løse opgaven. Her får patruljelederen mere ansvar og leder sin patrulje, når der skal løses opgaver. Juniorlederne er altid til stede og klar til at støtte patruljerne, når der er brug for det.

En juniorpatrulje:

• Består af 4-6 juniorspejdere
• Har en patruljeleder og en patruljeassistent
• Er en fast lille gruppe
• Løser selvstændigt opgaver
• Lærer at acceptere og lytte til hinanden
• Giver hinanden lov til at turde

Tropsspejdere

Først når spejderne kommer i troppen, er det muligt at anvende patruljesystemet fuldt ud. I en tropspatrulje planlægger patruljen egne møder ud fra forløbstanken, hvor de idegenererer, planlægger, udfører og reflekterer over deres resultater. Patruljelederen og patruljeassistenten er ansvarlige for, at der er lagt program for møderne, men også for at inddrage deres patrulje i planlægningen. En tropspatrulje kan selvstændigt tage på patruljeture og spejderløb.

En tropspatrulje:

• Består af 5-7 tropsspejdere
• Planlægger forløb selvstændigt efter forløbstanken
• Træner og forbedrer kontinuerligt patruljens evner til at løfte i fællesskab
• Bruger hinandens evner og forskelligheder, så patruljen sammen kan klare større udfordringer

Klanspejdere

I klanen er man blevet så trænet i at samarbejde, at det er muligt at arbejde i større enheder på fx 10-15 spejdere om større og vildere projekter. Klanen arbejder helt selvstændigt med en selvvalgt leder. Dog arrangerer mange klaner sig i mindre sjak (patruljer), fordi det er en nemmere måde at arbejde på og giver mulighed for at fordele sig efter interesser.

I klanen og sjakkene er det vigtigt, at alle tager ansvar, lytter til hinanden og tager initiativ til at starte nye projekter. Det er vigtigt, at det ikke er de samme, der tager slæbet, men at alle funktioner går på omgang, så man skiftes til at yde og nyde.

Medbestemmelse og ansvar

Når spejderne deltager aktivt i patruljen, udvikler de gradvist deres ansvarsfølelse. Lederne skal derfor se mulighederne for at give spejderne medbestemmelse og ansvar på et passende niveau.
Spejderne skal kunne se en mening og mål med opgaven uanset hvilken afdeling, spejderne tilhører. Der er forskel på, om mikrospejderen kan se meningen med, at alle samler grene til hulen, og at tropsspejderen oplever at være en del af et stort internationalt fællesskab på en verdensjamboree. Hvis ikke spejderen kan se mening med aktiviteten og gå ind for målet, er det svært at engagere sig og tage ansvar. Ledernes opgave er at hjælpe til at forstå, hvorfor vi gør de ting, vi gør.

Spejderne skal også have modet til at tage ansvar for en aktivitet. Det kræver mod at prøve noget nyt eller tage lederskab for en aktivitet. Og det kræver mod at turde fejle eller spørge om hjælp. I en patrulje, hvor spejderne er trygge ved hinanden, vil det ofte være lettere at tage mod til sig, da fejltagelser blot er en måde at lære nye ting på gennem refleksionen i patruljen. Herigennem opbygger spejderne selvværd, hvilket giver dem mod på at tage mere ansvar.

Mod og mening er dog ikke nok. Det er vigtigt, at der er reelle muligheder for at tage ansvar, og det kræver, at lederne giver spejdernes mulighederne gennem dels at sikre, at faciliteterne og rammerne er til stede samt ved at afgive ansvar til spejderne. Ofte planlægger lederne aktiviteter og forløb for spejderne, fordi de tror, at spejderne ikke selv kan. Ofte mangler spejderne måske meningen, modet eller mulighederne – men ikke evnerne.

Patruljelivet skal støttes

Velfungerende patruljer kræver støtte fra lederne. En måde at støtte patruljerne er gennem patruljeleder og patruljeassistentarbejde (PL-PA-arbejde). Jo ældre spejderne er, des mere får de ud af at spare med hinanden om rollen som PL-PA, og de udfordringer og succeser de har i denne rolle.

For nye PL-PA’er er det vigtigt med refleksion over spørgsmål som: Hvad er en god PL/PA? Hvad er mine styrker som PL/PA, og hvad har jeg brug for hjælp til og fra hvem? Hvad kan jeg gøre for, at patruljen får en god start? Hvad indebærer PL/PA-opgaven, og hvad forventes af mig? Herudover skal der introduceres til planlægningsredskaber og forløbstanken.

En måde at styrke PL-PA’erne er gennem fastlagt opstartsforløb, hvor spejderne lærer hinanden at kende og i fællesskab planlægger en patruljetur. På denne måde får spejderne en god start på patruljearbejdet. En patruljetur tidligt på spejderåret, hvor spejderne bliver rystet sammen, giver spejderne lyst og motivation til at dyrke patruljelivet.