Nyt projekt: Boost trops- og klanspejdernes demokratiske selvtillid

Hvad er sammenhængen mellem demokrati, eventplanlægning og spejder? Det beskæftiger det nye projekt ”Demokratisk selvtillid” sig med.
Projektet er landsdækkende og skal styrke trops- og klanspejdernes demokratiske selvtillid ved at planlægge og afholde arrangementer.
De 12-24-årige befinder sig i et sted i livet, hvor identitet, værdier og samfundsforståelse for alvor formes – derfor er det oplagt nu også at dykke ned i – og blive bevidst om – hvordan demokrati findes i vores hverdag allerede.
Demokrati både kan være at man konkret går ned og stemmer, men også at man arrangerer et arrangement, hvor forskellige folk mødes og kommer til orde. Det handler i høj grad om at lytte til hinanden, sikre at alles stemme bliver hørt og beslutninger bliver taget i fællesskab: ligesom vi allerede kender det fra spejder.
Skæve idéer og godt samarbejde
I projektet ”Demokratisk selvtillid” udvikles lige nu aktiviteter og materialer, der skal hjælpe trops- og klanspejdere på vej til at lave arrangementer op til kommunalvalget 2025.
Et arrangement kan være alt fra langbordsmiddage og koncerter til spejderløb og fællessang. Det er kun spejdernes fantasi der sætter grænser.
Eventplanlægning er nøglen i projektet her og det betyder at spejderne, der deltager, også skal arbejde gode sammen om alt fra at skabe synlighed om deres arrangement og skrive invitationer til kommunalpolitikere og så selve afviklingen af arrangementet.
Uformelle samtaler og interaktive mødeformer
Rammerne for projektet ”Demokratisk selvtillid” er, at spejdergrupperne inviterer kommunalpolitikere og andre unge fra lokalsamfundet i alderen 12-24 år til at deltage i deres arrangement.
Arrangementerne behøver ikke at være et klassiske vælgermøde, men ligger mere op til interaktive mødeformer, der skaber en anderledes dialog. Arrangementerne skal facilitere uformelle samtaler mellem unge og kommunalpolitikere – f.eks. om temaer som bæredygtighed, adgang til naturen og unge- og lokalt friluftliv.
Hør mere på Webinar
Lyder det som noget for jeres spejdergruppe, så kom med til webinar d. 18. juni og 13. august 2025, hvor Cecilie og Nikoline fra Korpskontoret fortæller om projektet ”Demokratiske selvtillid”.
Her giver de også konkrete værktøjer til, hvordan man som spejdergruppe kan arrangere et arrangement.
På webinaret vil der være fokus på arrangementer, som er åbne for både trops- og klanspejder og andre unge i aldersgruppen 12-24 år og hvor der bliver faciliteret uformelle samtaler mellem unge og kommunalpolitikere.
Webinaret henvender sig primært til tropsledere og klanspejdere, men andre med interesse for demokrati og samfund er også velkommen til at deltage. Du kan tilmelde dig webinarene herunder.