Morten Blok Hellesøe - Seniorkonsulent

Hvad laver jeg i mit daglige arbejde?
Jeg arbejder primært med medlemsvækst.
En stor del af mit arbejde består derfor i at støtte og rådgive grupper og divisioner i indsatsen med at byde flere spejdere og voksne frivillige velkommen i fællesskabet, så medlemsvækst bliver del af enhedens udviklingsplan og kontinuerlige engagement. Helt konkret er fokus på arbejdet med både at tiltrække flere spejderledere og andre frivillige og bevare deres tilknytning til enheden samt at skabe rammerne for at kunne favne flere spejdere og holde på dem så længe som muligt.
Desuden tilbyder jeg støtte til enhedernes arbejde med samvær og tryghed i spejderarbejdet.
Mit tredje faglige ben er rådgivning til enheder om samarbejdet med kommunen, folkeoplysningsloven og vedtægterne for Det Danske Spejderkorps.
Kontakt mig hvis du har brug for hjælp til:
Udviklingsprocesser med fokus på medlemsvækst, herunder rekruttering og tilknytning af ledere og frivillige.
Rådgivning om samværs- eller krisesituationer.
Sparring omkring Folkeoplysningsloven eller samarbejde med kommunen.