Guide: Skaljakker
Når skoven, fjeldet eller bjergene kalder, er det næsten altid med aktiviteter, der byder på varierende temperaturer, skiftende vejr og aktiviteter, der går fra høj puls og sved til stillesiddende lejrliv. Det stiller store krav til valg af beklædning, ikke mindst hvis du ikke vil slæbe et helt walk-in-closet af forskellige muligheder med i rygsækken.
Derfor er jeg sprunget ud som nypuritansk beklædningsambassadør med fokus på lette og multifunktionelle valg. Og her er den klassiske vandtætte membran-jakke, hvad enten det er Gore-Tex eller en anden af slagsen, sjældent det optimale valg. Her er softshell- eller hybrid-jakken langt de fleste gange det optimale valg. Men hvorfor nu det, spørger du sikkert begavet, men før vi kommer til konklusionen, så lad os lige kigge på, hvordan en klassisk hardshell eller regnjakke er opbygget.
Hardshell
Siden slutningen af 1970’erne har Gore-Tex-jakken stået som ikon for den ultimative outdoor-beklædning, og med god grund. Membranteknologi, der var vandtæt, vindtæt og mere åndbar end dens konkurrenter. Membranteknologien har selvfølgelig udviklet sig siden, og der er kommet fuldgode konkurrenter til; eVent, Dermizax, H2NO for bare at nævne nogle enkelte.
Der er to måder at gøre hardshell-jakkerne vandtætte, vindtætte og åndbare. Enten fæstnes en membran til ydermaterialet, eller også coates den indvendige del af jakke med en såkaldt coatning. Men for at gøre forvirringen større, er en membran ikke bare en membran, og der er adskillige brands, der markedsfører forskellige typer af membraner. Uden at dette skal udvikle sig til en forklaring for folk med en ph.d. i kemi, så vil vi dog lige sætte spot på, hvordan en Gore-Tex-membran er opbygget.
Gore-Tex-membrantypen er så godt som synonym med denne type jakke. For mange hedder denne type simpelthen en Gore-Tex-jakke. Gore-Tex har været på markedet de sidste 25 år, og teknologien er opbygget omkring en PTFE-membran (Polytetrafluoroethylene). Gennem de 25 år har Gore-Tex udviklet forskellige membraner, men grundprincippet for membranen er det samme: Membranen indeholder en struktur af porer, der er små nok til, at vanddråber ikke slipper igennem, men er store nok til, at fordampet sved kan slippe ud gennem membranen. På den måde får man en vand- og vindtæt jakke, der tillader fordampet sved at slippe ud, så risikoen for kondens mindskes.
Uden at komme med længere tekniske forklaringer fungerer langt de fleste andre membran-typer i grove træk efter det samme princip om, at damp-molekyler er mindre end vand i fast form.
Udfordringen med hardshells er i praksis ofte, at de er for tætte. De er fantastiske til at holde regn og vind ude, men så snart pulsen stiger til over 100, fungerer jakken som en dampspærre. At producenterne er klar over dette, trods membranens evne til at ånde ved moderat fysisk udfoldelse, ses ved den konsekvente brug af pit-zips. Dette noget kryptiske navn dækker over de lynlåse, du finder under armene på en del jakker. Typisk sidder der en to-vejs vandafvisende lynlås, du kan lukke op, for at få øget ventilation.
Derfor er mit valg at vælge en så let hardshell-jakke som muligt, da jeg alligevel kun tager den frem, når regnen virkelig pisser ned.
Softshell
Softshell-materialerne er kendt for at have en høj åndbarhed, at være vindtætte, at være stærkt vandafvisende og have strækbarhed. Dertil kommer deres evne til at tørre hurtigt, når det er blevet fugtigt. Alle softshell-materialer prøver at levere den perfekte balance mellem disse parametre, men det siger sig selv, at det kan være en udfordring at lave et meget vandafvisende materiale, der skal kunne strække sig og være åndbart. Hvordan producenterne af softshell går til opgaven, er meget forskelligt.
Groft sagt kan man dele materialerne ind i to overordnede kategorier. Materialer med membran og dem uden. De to store mastodonter inden for fremstilling af metervarer til outdoor-beklædning, Polartec og Gore, har begge valgt at bruge en membran i deres mest udbredte Softshell-materialer. Hos Polartec hedder det Power Shield, og hos Gore hedder det Windstopper Softshell. Membranen er i begge materialer placeret mellem et yder- og et indermateriale.
Membranløsningen kender man til hudløshed fra f.eks. Gore-Tex, men membranen i softshell-materialerne er væsentlig blødere og mere åndbare. På papiret skilter Gore Windstopper Softshell med 100 procent vindtæthed, hvorimod Power Shield fra Polartec siger, at det er 98 procent vindtæt. Fordelen ved at vælge en membranløsning er umiddelbart, at materialet er mindre følsomt over for vask og slid, da membranen som sagt sidder beskyttet mellem to lag. Samtidig får man typisk et meget vind- og vandafvisende stof. Ulempen er, at man ikke kan opnå samme fleksibilitet og åndbarhed som de vævede materialer.
Den anden metode, som bruges til fremstilling af softshell-materialer, er de vævede materialer. Her har Schoeller været dominerende i udviklingen, idet de var på banen med softmaterialer før både Gore og Polartec. For at de vævede fibre kan blive modstandsdygtige over for snavs og vand imprægneres de med en såkaldt DWR-behandling (Durable Water Repellent) eller lignende. En behandling, membranstofferne i øvrigt også typisk får på deres yderste materiale. Forskellen er, at det er hele materialet i de vævede stoffer, der får denne behandling. At der ikke er nogen membran i f.eks. Schoeller gør, at man kan fremstille et meget fleksibelt, hurtigttørrende og utrolig åndbart materiale.
Hvilken af disse materialeløsninger, der fungerer bedst, hænger meget sammen med dit brugsområde og dine personlige præferencer.
Hybridjakker
Som navnet antyder dækker denne kategori af beklædning over produkter, hvor producenterne arbejder med flere forskellige materialer for at opnå et typisk mere specialiseret produkt. Det kan være til isklatring, skitouring, adventurerace eller andre former for aktivitet, hvor man arbejder i mange forskellige omgivelser og tempi. Fordelen er, at kombinationen i højere grad end den rene soft- og hardshell tager højde for forskellige brugsområder.
Med en let omskrivning af et klassisk citat fra Ringenes Herre, er målet med en hybridjakke at lave ”one jacket to rule them all”. Men det er, som det næsten siger sig selv, ikke en let opgave at fremstille en jakke til det hele. Det til trods er der en række førende producenter, der hver sæson prøver nye materialekombinationer af, og hvis du er klar over dit behov og brugsområde, er der en helt række hybridjakker, der er værd at kigge på. Valget af en hybridjakke kræver måske nok mere af bruger og sælger, men til gengæld vil jakken kunne bruges mere alsidigt end fx den typiske hardshell.
Der vil, ligesom elefanten og blåhvalen stadig udgør reminiscenser fra den sene kridttid, være behov for tunge kraftige membran-jakker til visse typer af behov, men til langt, langt de fleste aktiviteter under åben himmel vil kombinationen af en softshell og en ultralet hardshell, eller en hybridjakke være den optimale løsning. Og vi har kun set starten af denne udvikling her til lands.
Pasform og hætte
Ud over at man skal finde den type jakke, der passer til ens brug, så skal man naturligvis også finde en jakke, der har den helt rigtige pasform.
Når det regner, blæser og sner, er hætten en supervigtig del af jakken. Umiddelbart kan en hætte synes at være en hætte, men der er stor forskel på, om hætterne kan justeres til, så de sidder godt til hovedet – også når du drejer det. På en god hætte kan du minimum justere størrelsen i længden og i åbningen af hætten, men selv om hætten har disse features, er den eneste måde, du kan afgøre det på, at prøve den i butikken. Køb ikke en jakke, før du har testet, om hætten passer dit hoved.
Dette gør sig selvfølgelig også gældende med jakkens generelle pasform. Her er det selvfølgelig lidt en smagssag, om man kan lide et tæt eller mere løst snit, men generelt kan man sige, at hvis du skal bruge jakken til f.eks. klatring eller anden aktivitet, hvor for meget stof kan være til gene, skal du absolut vælge en jakke med et tætsiddende snit. Personligt har jeg svært ved at se, hvor de mere voluminøse jakker gør gavn, men hvis man er til denne type jakker af æstetiske årsager, kan det jo også være fint nok.
Et sted, man typisk kan se, at en jakke bliver for stor, er ved at se, om der er stof i overskud ved siden af brystpartiet eller om hoften, når man f.eks. spænder sit hoftebærebælte på rygsækken. For meget jakke disse steder kan være stærkt irriterende.
Vedligeholdelse af hardshell
For at din hardshell-jakke fungerer optimalt er det vigtigt, at du vasker og imprægnerer den regelmæssigt, da den ellers, hvad enten den er en coating eller membran, ikke vil kunne ventilere så godt. Hvis der kommer til at sidde for meget vand i ydermaterialet, kan diffusionen af dampen nemlig ikke foregå i samme omfang, som hvis ydermaterialet er imprægneret og dermed vandafvisende.
Der er snak om, at en uimprægneret jakke ventilerer op til 80-90% dårligere end en, der er imprægneret. Det er i denne sammenhæng vigtigt, at du bruger de rigtige vaske- og imprægneringsmidler til at behandle din jakke. Se den info, der følger med jakken, spørg i butikken eller på producentens hjemmeside.
