Morsekodeløser - morsealfabetet
På billedet ovenfor kan du se morsealfabetet illustreret som et skema. Nedenfor kan du se morsealfabetet skrevet op alfabetisk.
Start mødet med at introducere spejderne for morse-nøglen og morse-alfabetet, hvor I taler om, hvordan man læser og bruger dem.
Del spejderne ud i deres patruljer eller i hold, hvor de får udleveret en kode skrevet i morse. Spejderne skal nu samarbejde om, at løse koden.
Når spejderne har løst koden, så skal den godkendes af en leder.
Sådan løser du koder
I spejdernes lommebøger (Fra mini og op) findes der både morse-alfabetet og morse-nøglen, som kan bruges til at lave og løse morsekoder.
I morse-koden har alle bogstaver og tal sin egen kode, som er lavet af prikker (·) og streger (-).
Når du skal skrive et nyt bogstav, skal du lave en skråstreg (/), og når du skal til at starte et nyt ord, skal du lave to skråstreger (//).
Eksempel på en morse-kode
····/·/·---//···/·--·/·/·---/-··/·/·-·
I koden står der: Hej spejder
Sådan laver du koder
I morse-alfabetet er alle morsekoderne sat op efter, hvordan de skrives efter det alfabet vi kender. Det gør, at man med et ord, eller en hel sætning, kan oversætte et bogstav ad gangen. Så hvis man gerne vil skrive, f.eks. ordet ’kode’, så ser man først i alfabetet, hvordan k skrives som morse (-·-), så o (---), d (-··) og til sidst e (·).
Skal der laves mange eller lange koder, kan man passende bruge kodemaskinen.dk.
OBS. Da det tager tid at afkode koder, så hold koden simpel. Tal eventuelt med spejderne om, hvordan man kan korte en besked ned, så den fylder mindst muligt, men stadigvæk kan forstås.
Morsekoder på mange måder
Der er mange måder at morse sine koder på:
- Lys, hvor man f.eks. med en kraftig lommelygte er et kort lysglimt en prik og et længere lys en streg.
- Lyd, hvor man spiller en kort tone en prik og en længere tone en streg.
- Flag, hvor man vifter med et flag med en prik og to flag med en streg.
- Papir
- Blyant
- Lommelygter
- Evt. udprint af morse-nøgle og alfabet
Hvilke af følgende udviklingsområder har aktiviteten ramt: Socialt, fysisk, intellektuelt, følelsesmæssigt, kreativt, spirituelt
Hvilket af følgende ord synes du passer bedst til aktiviteten? Sjov, kammeratskab, udfordring, samarbejde, oplevelse, friluftsliv