Dyrenes blomsterbuffet

Aktiviteten er vigtig fordi:
Uden mad og drikke duer helten ikke: For at vores kroppe skal kunne fungere, skal vi bruge energi. Vi får energi fra de ting, som vi spiser og drikker – det samme gælder for alle andre dyr.
En honningbi får energi fra pollen og nektar fra blomster. Noget af den søde nektar spiser bien selv, mens den bringer resten af den indsamlede nektar og pollen med hjem til bistadet. Pollen bliver brugt til at fodre biens larver, mens nektaren bliver brugt til at lave honning – biernes forråd. For at kunne overleve er en honningbi altså afhængig af blomster. Det samme gælder for en masse andre slags bier og flyvende insekter som f.eks. sommerfugle og svirrefluer. Blomsterne er omvendt også afhængige af insekterne, da insekterne spreder noget af den indsamlede pollen til de omkringliggende blomster og på den måde bestøver blomsterne.
Mange insekter er meget kræsne og henter kun pollen til deres larver fra nogle specifikke blomster. Så hvis blomsterne ikke er der, får larverne ikke mad. Vi mangler desværre blomstrende områder i Danmark, og dette er én af grundene til, at mange flyvende insekter er truet i naturen. Da insekter er føde for mange større dyr som fugle, kan områder med mange forskellige blomster danne grobund for en hel fødekæde.
Intro: Saml børnene i en halvcirkel
Inden I starter med det praktiske, er det en god idé at have en snak med børnene om blomster og deres funktion. Brug dyreleksikonet i denne bog til at finde frem til de dyr, som suger nektar og pollen fra blomsterne. På den måde motiverer du dem til det, I skal i gang med om lidt.
Her er nogle forslag til en samtale:
- I dag skal vi snakke om blomster.
- Kan I godt lide blomster?
- Kender I nogle dyr, som godt kan lide blomster? (Brug leksikonet, se sommerfugl, humlebi og honningbi).
- Hvad sker der, når en bi sætter sig på en blomst?
- Fortæl, at bier ikke kun suger af nektaren fra blomsten, men også bærer pollen og nektar fra blomsten med hjem for at fodre larverne med det og lave forråd.
Aktivitet:
Send børnene ud i hold a 4 for at finde blomster i området. Definér grænserne på området, inden de sendes afsted. Giv dem 5-10 minutter, før de samles igen.
Fortæl, at nogle dyr kan lide alle slags blomster, mens andre kun kan lide nogle få udvalgte blomster.
Forslag til samtale
- Hvor mange forskellige blomster fandt I?
- Kan alle dyr lide alle blomster?
- Fortæl, at nogle af dyrene ikke kun suger nektar fra blomsten, men også spiser selve planten, f.eks. spiser nogle sommerfuglelarver brændenælder.
- Nogle af dyrene er meget kræsne og spiser kun af særlige blomster og planter. Hvis planterne ikke er der, kan dyrene dø af sult eller ikke finde et sted at leve. Derfor er det vigtigt at have mange forskellige planter og blomster.
Lav en blomstereng:
- Vælg et område, hvor I gerne vil lade blomster gro. Læs på frøposen, hvor stort et område det dækker. Hvis I ikke har mulighed for at grave i et område, kan I så blomsterfrøene i en krukke eller spand. Bland muld og sand, så jorden er godt drænet og næringsfattig. Fyld i potter, og så frøene ud.
- Fjern det øverste lag græs/tørv, og riv jorden, så den er løs og lækker.
- Så blomsterfrøene i jorden. Riv igen, så de dækkes af et tyndt lag jord. Klap jorden, så frøene får jordkontakt. I kan blande blomsterfrøene med sand, så man er sikker på, at frøene bliver godt spredt ud.
- Vand jorden let. Det må ikke sumpe, så ilten presses ud af jorden og kvæler frøene.
- Indhegn området med snor og pinde, så det kan få ro. Lav også gerne skilte til med teksten: "Her skaber vi vild natur", eller "Her skal der være ro, så blomsterne kan gro".
Denne aktivitet er lavet af projektet Vilde Rødder. Du kan læse mere om Vilde Rødder her.
- Blomsterfrø
- Evt. sand til at blande blomsterfrøene op med
- En eller flere spader og håndskovle (alternativt bruges krukker og jord)
- En rive
- En vandkande
Valgfrit
- Pinde og snor til indhegning
- Pinde, søm, pap/brædder og tuscher til at lave skilte af
Snak om, hvordan det gik.
Hvorfor er det vigtigt at lave forskellige levesteder?
Lad spejderne tage stilling til følgende udsagn
- ”Jeg har lært noget nyt”
- ”Det var nemt at bygge levesteder”
- ”Det var sjovt”