Vægklatring – Instruktør 1-uddannelse
Instruktøruddannelse i sikring på klatrevæg som følger gældende standard fra Dansk Klatreforbund. Den er målrettet frivillige ledere og andre uden forudgående klatreerfaring, der ønsker at lave klatreaktiviteter med børn og unge. Kurset afvikles over to lørdage, og gør den uddannede leder i stand til, forsvarligt, at gennemføre toprebsklatring med spejdere på klatrevægge med fast topanker. Under kurset undervises man i toprebssikring og sikkerhed, klatre- og bevægelsesteknik, udstyrskendskab, samt hvordan gruppens klatreudstyr vedligeholdes.
Uddannelsen afsluttes med en eksamen. Ved bestået eksamen modtager kursisten et instruktørbevis fra Fjeldgruppen.
For mere information om Instruktør 1 Uddannelsen.
Læs Dansk Klatreforbunds Kursusstandard:
Instruktør 1 | danskklatreforbund
Antal pladser
Min. 10 pladser
Max. 24 pladser
Foreløbig program
1. lørdag
- Sikkerhed ved bouldering
- Toprebssikring
- Udstyrskendskab
- Klatre- og bevægelsesteknik
- Gennemgang af eksamen
2. lørdag
- Opfølgning på øvelserne fra 1. gang
- Bouldering
- Klatrelege
- Træning og repetition
- Eksamen
Forhåndskrav:
Du skal være fyldt 18 år. Klatreerfaring er ikke nødvendig, men en fordel. Det er et krav at du træner hjemme, mellem de to kursusdage. – Det er ikke muligt at opnå de nødvendige kompetencer, ved kun at komme på kursusdagene.
Kurset afsluttes med en eksamen i det underviste stof, som vurderes bestået/ikke bestået. Det kan være en fordel, allerede nu, at kontakte en lokal klatreklub, og hører om muligheden for at benytte deres faciliteter.
Praktiske oplysninger:
Sidste frist for tilmelding: den 1. september 2024
Kursusperiode:2. november kl. 09.30-18.00 og 16. november kl. 9.30-17.00
Sted: Kolding - nærmere lokation følger
Pris: 2.200 kr.
Kontakt
Spørgsmål angående tilmeldingen (f.eks. om der er venteliste) henvendes til SAF Administration (se under Tilmelding).
Spørgsmål angående kurset eller indhold sendes til kursuslederen på klatring_vest@fjeldgruppen.dk
Tilmelding
Tilmelding sker til SAF Administration. Du kan sende en e-mail med følgende oplysninger: Kursets navn, dit navn, adresse, tlf.nr., e-mail, fødselsdato, korpstilknytning og evt. korpsmedlemsnummer til kursus@korpskontoret.dk
SAF Administrations kan også kontaktes på tlf. 32 64 00 53.