KaPUF

*Kalder alle spejdere med eventyrlyst i maven!*
I bededagene pakker vi taskerne og drager ud på nye eventyr sammen. Gør dig klar til at kæmpe mod de onde og hjælpe de gode. Sammen skal vi redde historien og sørge for at sikre freden i kongeriget KaPUF.
Men tag dig i agt, for ikke alt er, som det ser ud! Noget lurer under overfladen, og kan vi virkelig stole på alt det, som folk siger?
Når du kommer hjem fra dit livs eventyr, vil du have alt det her med i bagagen:
- Anderledes spejderoplevelser, som du aldrig har prøvet før
- Nye venner fra hele landet
- Gejst til det daglige spejderliv
- Evner til at indgå i en god patrulje
- Nye spejderfærdigheder
Så hvis du er klar på at give den fuld gas i trygge rammer sammen med en masse andre seje spejderne og prøve ting, som du aldrig før havde troet, du skulle, så er en rejse til kongeriget KaPUF lige noget for dig!
Kursets startsted og tidspunkt: Helsinge Station kl. 18.00