Pioner-tovbane
Vejledning
(Den beskrevne aktivitet kan også ses på billeder i bunden)
Start med at bygge en A-buk der er cirka tre meter høj.
Byg derefter den specielle trefod cirka 4 meter høj, og forsyn den med rafter til at kravle op ad. Den bagerste rafte skal stå næsten lodret.
A-bukkens og trefodens ben placeres i cirka 30-50 cm dybe huller. De fastgøres begge ved hjælp af barduner, opstramninger og pløkke.
Barduner fastgøres til toprafterne med pælestik eller flamsk knob (se billede) på bugt og opstrammes ved hjælp af baghåndsslag (se billede) omkring pløkkene.
For at beskytte klatretovet mod slitage, fastgøres en sæk eller lignende under tovet i toppen af A-bukken.
Klatretovet fastgøres omkring trefodens topbesnøring med et stramt flamsk knob på bugt.
Den anden ende sikres med et 3-2-1 anker (se billede), og som opstramning benytter I en spansk tvinde (se billede).
På tegningen er V=Vinkelbesnøring, X=Krydsbesnøring, O=Otte-tals-besnøring
Reflektionsspørgsmål
Hvordan har aktiviteten udfordret spejderne?
Hvordan var din rolle som leder i aktiviteten?
Hvilken af spejdermetoderne er mest i spil i denne aktivitet?
Hvad gjorde du for at hjælpe patruljen godt igennem aktiviteten?
Hvordan har aktiviteten udfordret dig?