Færdighedsmærke
20 Sømil
Målgruppe
Junior
Trop
Senior
Info om mærke
Det er dejligt at være på vandet – at mærke vinden og skumsprøjtet i ansigtet. Samtidig får man tid til at hygge sig sammen med sine patruljekammerater og patruljen oplever at der skal samarbejdes.

Vejledning

Målet med sømil-mærket er at give søspejdere motivation til at sejle længere og sætte sig nye mål sammen med deres patruljekammerater og at de dermed oplever at de sammen kan mere end de tror.

For at få 20 sømilmærket skal sejladsen gennemføres i patruljefartøjer som en samlet sejlads, hvor det er tilladt at holde én pause undervejs. Sejladsen skal gennemføres uden motorassistance til andet end havnemanøvre.

Er deltagerne under 12 år, må der gerne være voksne ombord. Er deltager over 12 år, skal sejladsen gennemføres uden voksne ombord.

Der er tale om sejlet distance og ikke geografisk afstand. Distancen kan derfor måles op med en GPS i båden.

Materialer eller ingredienser

Det er vigtigt at have det rigtige udstyr med til turen. Snak med hinanden om, hvad der skal medbringes til lige netop denne tur. Lav evt. en pakkeliste, så I er sikre på at have det hele med.

  • En pakkeliste kunne f.eks. se sådan ud:
  • Sejlertøj eller godt regntøj
  • Tøj og fodtøj, der passer til årstiden og vejret
  • Solcreme og hat og/eller hue, vanter og halstørklæde
  • Stor madpakke, drikkedunk, kiks og frugt
  • Nødspand i forhold til gruppens sejladsreglement
  • Evt. grej til overnatning. Personligt udstyr pakkes i vandtætte poser.