Forløbsmærke
Orientering - Ekspert
Målgruppe
Trop
Info om mærke
Spejderne kan med tryghed finde vej på hike, cykeltur eller spejderløb i Danmark. De lærer mellemsvær orientering, så de ved hjælp af kort og kompas i let terræn kan orientere uden for veje og stier.

VEJLEDNING

Et udvidet forløb varer 4-6 møder, hvor hovedparten skal være udendørs og bestå i opbygning af rutine (flere terrænvandringer, flere orienteringsløb, hike i en weekend eller på en sommerlejr etc). Sammenlagt anbefales det at fordele arbejdet over ¼ - ½ år.

Også til dette forløb er der mange lege og spil. Brug dem, så det bliver sjovt og udfordrende på samme tid

LÆRINGSMÅL

  • Kan bruge kort i praksis herunder basisforløbets kortanvendelse, højdekurver, specielle signaturer, medianer, misvisning, vejvalg, (ledelinjer, opfang). Har kendskab til det internationale orienteringsforbunds postdefinitioner.
  • Kan bruge kompashusets gradinddeling til at udtage kurser på kortet og til pejling.
  • Kan bruge personlige mål til afstandsbedømmelse (skridttælling, fingerbredder, armlængder). Kan vurdere afstande i terrænet over længere afstande.
  • Kan gennemføre grundlæggende orientering (korthåndtering, orientere kortet efter ledelinjer og kompasnål, udtage kurser på et kort, kortere kompasgang i ukendt terræn, deltage i mellemsvære orienteringsløb, hike efter 2 cm kort, finde verdenshjørner ved hjælp af karlsvognen samt solen og uret)

KRAV TIL FÆRDIGHEDER, INDEN MÆRKET TAGES

Spejderen skal vise god forståelse for indholdet i basismærket, før han/hun går i gang med udvidet orientering. Spejderen skal have en vis abstraktionsevne og er derfor typisk være fyldt 10 år inden arbejdet indledes.