Gå til hovedindhold

Top menu

  • Kalender
  • Medlemsservice
  • Magasiner
  • Bliv spejder
  • Bliv leder
  • Om DDS
  • Kontakt
  • Presse
  • Job i DDS
  • Spejder Sport
Hjem

Main navigation

  • Spejdermøder
    • Mærker
    • Aktivitetsdatabasen
    • Aktiviteter
    • Grenleder
    • Spejdermødet
    • Søspejd
  • På tur
    • Adventurespejd
    • Afsted på tur
    • Friluftsliv
    • Grej
    • Hytter
    • International spejder
    • Mad
    • Pakkelister til tur
    • Sikkerhed på tur
  • Ledelsesudvikling
    • For kursusteams
    • Grenleder
    • Ny leder
    • Onlinekurser
    • Styrk fællesskabet
    • Udvikling af ledere
    • Ungdomskurser
  • Gruppeudvikling
    • Samvær og tryghed
    • Bestyrelsesmedlem
    • Den gode division
    • Den gode gruppe
    • Gruppeleder
    • Gruppeweb
    • Kursuskalender
    • Onlinekurser
    • Oversigt over grupper og divisioner
    • Start et projekt
    • Økonomi
  • Værktøjer
    • Kalender
    • PDF kalender 2023
    • Blanketter
    • Den fælles organisation
    • Forsikring
    • Hjælp til kommunikation
    • Kontakt Korpskontoret
    • Korpsets vedtægter
    • Medlemsservice
    • Persondata
    • Regnskaber og referater
    • Vejledninger & guidelines
    • Udviklingsplan & strategier
  • Track
  • Kalender
  • Corona
  • Kontakt
  • Presse
  • Om DDS
  • Spejder Sport

Track menu

  • Skills
  • Patruljeliv
  • Adventure
  • Arrangementer
  • DDS.DK
Organisation

Lokal interessevaretagelse i forbindelse med kommunalvalget 2021

Foto Gustav Utke Kauman
Til november er der kommunalvalg. Det er en god anledning til at skabe opmærksomhed om spejderarbejdet blandt politikere og borgere.
25. juni 2021
Af: Redaktionen
Til november er der kommunalvalg. Det er en god anledning til at skabe opmærksomhed om spejderarbejdet blandt politikere og borgere.

Kommunalvalget ligger den 16. november 2021, men hele efteråret deltager kandidater til byråd og kommunalbestyrelser i et væld af arrangementer og debatter. Det betyder, at det er et godt tidspunkt for gruppen til at skabe kontakter og goodwill. Samtidig er kommunalvalget en god anledning til at give spejderne en demokratisk ”øvebane”. Og kommunalpolitikerne synes også, at vi er spændende – det var for eksempel tydeligt, da alle landets kommuner var repræsenteret til borgmesterdagen på Spejdernes Lejr i 2017.

En indsats op til valget kan naturligvis ikke stå alene, men overordnet kan den for eksempel bruges til at:

  • Præge den lokale debat med spejderværdierne, fx vigtigheden af friluftsliv, en god tone i debatten og tage ansvar for at børn og unge spiller en central rolle lokalt
  • Skabe opmærksomhed om en relevant sag
  • Skabe forbindelser til relevante lokalpolitikere, så det bliver lettere senere at kontakte dem
  • Gøde jorden for større, relevante initiativer, som I planlægger
  • Udvikle spejdernes evne til at tage medansvar i samfundet
     

Virkemidler

Alt efter behov, tid og ressourcer kan en indsats have flere forskellige snit. De mest oplagte virkemidler er:

  • Politiske arrangementer, fx debatarrangementer med relevante temaer
  • Individuelle invitationer til relevante kandidater, fx åbent hus i spejdergruppen
  • Læserbrev(e) i lokalaviser eller anden presseindsats
  • Opslag på sociale medier, fx Facebook

Alle disse virkemidler kan eventuelt gennemføres sammen med samarbejdspartnere med sammenfaldende interesser, for eksempel andre lokale spejdergrupper eller andre medlemmer af Dansk Ungdoms Fællesråd eller Friluftsrådet.

Det kan være en god ide at invitere lokalpolitikere fra alle de lokale partier til en samtale om eksempelvis det gode foreningsliv. Det illustrerer tydeligt, at vi ikke er partipolitiske som organisation og giver mulighed for, at de kan diskutere emnerne med hver deres syn på sagen. De fleste, men ikke alle, politikere har en “makker” fra et andet parti end deres eget.

Hvis det er relevant, er der flere korpsledelsesmedlemmer, der gerne stiller op til fx et arrangement. Kontakt Korpskontoret.

Find mere inspiration til arbejdet med lokal interessevaretagelse

  • På https://dds.dk/kommunikation-temaside kan man finde mere inspiration til, hvordan man bedst tilrettelægger arbejdet.
  • I korpsets mærkesager kan du finde inspiration til relevante temaer: Mærkesager for Det Danske Spejderkorps
  • I Facebook-gruppen om interessevaretagelse kan du spørge om hjælp hos andre spejdere og dele dine resultater: 
  • På https://foreningsredskaber.dk/ kan du finde flere konkrete redskaber, der gør arbejdet lettere, fx om hvordan man laver pressemeddelelser, afholder paneldebatter eller kontakter lokalpolitikerne
  • I denne undersøgelse fra VIFO kan du læse om, hvordan fem kommuner opfatter spejderne (og omvendt): 

 

Eksempler på temaer

Der er mange mulige temaer, der kan være relevant at rejse op til kommunalvalget. Det følgende skal blot ses som inspiration.

En stærkere stemme til børn og unge

I Det Danske Spejderkorps udvikler vi børn og unge til vågne, selvstændige mennesker. I mange kommuner høres børn og unges stemme ikke i tilstrækkelig grad. Måske kan gruppen arbejde for at give børn og unge et bedre talerør lokalt. I kan for eksempel lave et debatarrangement, hvor det er trops- og klanspejderne, der stiller spørgsmål til politikerne – eller deltage i debatarrangementer, som andre står for.

Det kan også være, at kommunen har behov for en egentlig ungdomspolitik. I mange kommuner, er der et Ungdomsråd. Måske kan spejderne demonstrere, hvordan man organiserer aktivt ungdomsdemokrati i kommunen, enten på nye måder eller ved for eksempel at styrke et eksisterende Børne- og Ungesamråd.

Mere inspiration: Ungdomsbureauet afholder årligt ”Ungdommens Folkemøde”
 

Bedre adgang til naturen

Det Danske Spejderkorps har friluftsliv i fokus. Mange steder (fx ved nye byområder) er der behov for at sikre plads og faciliteter til spejderne og samtidig bevare en mangfoldig natur til glæde for både spejderne og det omkringliggende samfund. Det kan eksempelvis dreje sig om at tænke forhold for spejdere ind i nye lokalplaner. Når byen vokser og nye byområder skal planlægges, skal der afsættes frie udendørsarealer og faciliteter til frivillige foreninger. Vi vil gerne deltage tidligt i processen og sikre, at der også er spejdergrupper og foreningsliv i fremtidens forstæder, villakvarterer og lejlighedsbyggerier  - Hvis I har arealerne og bygningerne, har vi spejderne. For eksempel kunne kommunen få en egentlig facilitetsstrategi, der sikrer, at det bliver muligt at vedligeholde og bygge nye faciliteter.

Et andet aktuelt tema er, hvordan vi indretter og får adgang til den lokale natur. Her kan for eksempel temaer om urørt skov og udsætning af dyr i naturen være relevante.

Find mere inspiration her
 

Et mere bæredygtigt lokalsamfund

Som spejdere arbejder vi for et mere bæredygtigt samfund – og det starter lokalt. I kan for eksempel sætte fokus på miljø og biodiversitet i kommunen, evt. i samarbejde med lokale friluftsråd. I den sammenhæng er spejdergruppen stemmen for en ny generation, hvor børn og unge har store ambitioner for bæredygtighed.

I kan også arbejde for et mere økonomisk bæredygtigt lokalsamfund, for eksempel med styrket samarbejde mellem spejdergruppen og skoler og børnehaver. Mange grupper har fx haft glæde af at låne/leje deres faciliteter ud til børnehaver mv. under corona-krisen. Man kunne for eksempel invitere skole- eller kultur og fritids-udvalget til debatarrangement om, hvordan institutioner og foreningsliv kan hjælpe hinanden.

Mere inspiration: Find fx mere inspiration i “Grøn Grundlov”
 

Bedre faciliteter

Mange spejdergrupper har brug for økonomisk støtte til at udvikle de fysiske rammer. I Aarhus Kommune har man for eksempel afsat 7 millioner kroner årligt til at bygge nye faciliteter til idébaserede børne- og ungdomsforeninger, så som spejder. Det kan også være, at man i din kommune kunne lave en pulje til fx energirenovering af foreningsfaciliteter, så I endelig kan få isoleret loftet i hytten.

Når byerne udvides og udvikler sig, sker det indimellem med skarpt fokus på boliger, erhvervsområder og med nogle skoler/daginstitutioner. Det sker desværre for sjældent, at kommunerne afsætter ‘en tom græsmark’, en decideret spejderhytte eller multihus for foreningerne. Det er vigtigt at minde politikerne om, at en levende byudvikling også kræver plads og faciliteter til spejder- og foreningslivet.

Mere inspiration:

  • Se her hvordan Konservative i Aarhus fortæller om puljen
  • Sønder Omme Spejderne har arbejdet tæt sammen med Billund Kommune og andre organisationer om Naturrum Sønder Omme, der både er spejderhytte og foreningsrum for mange andre. Læs mere på: https://naturrum-sdr-omme.dk/
     

Bedre forhold og muligheder for frivillige

Kommunalvalget kan være en god anledning til at sætte fokus på unødigt bureaukrati og bøvl for foreningslivet. Og kommunen kan også hjælpe med rekruttering af frivillige eller administrativ understøttelse af foreningslivet, for eksempel ved at styrke det lokale Frivilligcenter eller ved at hjælpe med hvervekampagner blandt kommunens medarbejdere.

Konkret kan kommunen forenkle administrationen ved at:

  • Afskaffe bureaukratiske regler – for eksempel detaljerede krav for at opnå lokaletilskud
  • Fjerne evt. krav om timeregistrering i forhold til folkeoplysningsmidler

Tilskud til aktiviteter og lokaler

Kommunalvalget er en god anledning til at sikre, at kommunens politikere (fortsat) har fokus på at prioritere aktivitetstilskud og lokale- og lejrpladtilskud.

Når man arbejder med tilskud til lokaler, kan det være et godt argument, at idrætten typisk har til huse i klubhuse som kommunen ejer og betaler for – mens spejdergruppen selv må betale, men får støtte i form af lokaletilskud. I folkeoplysningsloven er der eksempelvis et krav om at lokale- og lejrpladstilskuddet mindstudgør 65 % - men kommunen kan vælge at yde et større tilskud. For eksempel har man i Hillerød Kommune valgt at give et tilskud på 80 %. Helsingør kommune giver 100% i lokale og lejerpladstilskud. Det kan også være relevant, at det præciseres at tilskuddet også gælder større/ekstraordinære udgifter, for eksempel vedligeholdelse af et tag.

Det kan også være, at der i kommunen er behov for, at der afsættes støttepuljer til eksempelvis idebaserede foreninger eller til aktivt udeliv. (Materiel, lederuddannelse, tilskud til børn fra økonomisk svage familier)

Nogle kommuner har skåret tilskud til f.eks. lederuddannelse og træning ind til benet. Andre har lukket for tilskud, men tilbyder udelukkende træning i regi af f.eks. DGI eller DIF. Det kan være en selvstændig pointe, at tilskud til uddannelse og ledere både højner niveauet for børn og unge, men også skaber sammenhængskraft i lokalsamfundet og udvikler de frivillige. Det er bestemt også et tilskud værd.

Følg med på Facebook

Følg Spejder på Facebook Følg DDS på Facebook

Kontakt

Det Danske Spejderkorps
Arsenalvej 10
1436 København K

Tlf. 32 64 00 50

info@dds.dk

Footer

  • Hurtige genveje
    • Kalender
    • Magasiner
    • Mærker
    • Privatlivspolitik
    • Cookiepolitik
    • Tilmelding til nyhedsbrev
  • Andre sider
    • Medlemsservice
    • Aktivitetsdatabasen
    • spejder.dk
  • Blanketter
    • Ledererklæring

Følg os her