Gå til hovedindhold

Top menu

  • Kalender
  • Medlemsservice
  • Magasiner
  • Bliv spejder
  • Bliv leder
  • Om DDS
  • Kontakt
  • Presse
  • Job i DDS
  • Spejder Sport
Hjem

Main navigation

  • Spejdermøder
    • Mærker
    • Aktivitetsdatabasen
    • Aktiviteter
    • Grenleder
    • Spejdermødet
    • Søspejd
  • På tur
    • Adventurespejd
    • Afsted på tur
    • Friluftsliv
    • Grej
    • Hytter
    • International spejder
    • Mad
    • Pakkelister til tur
    • Sikkerhed på tur
  • Ledelsesudvikling
    • For kursusteams
    • Grenleder
    • Ny leder
    • Onlinekurser
    • Styrk fællesskabet
    • Udvikling af ledere
    • Ungdomskurser
  • Gruppeudvikling
    • Samvær og tryghed
    • Bestyrelsesmedlem
    • Den gode division
    • Den gode gruppe
    • Gruppeleder
    • Gruppeweb
    • Kursuskalender
    • Onlinekurser
    • Oversigt over grupper og divisioner
    • Start et projekt
    • Økonomi
  • Værktøjer
    • Kalender
    • PDF kalender 2023
    • Blanketter
    • Den fælles organisation
    • Forsikring
    • Hjælp til kommunikation
    • Hjælp til Medlemsservice
    • Kontakt Korpskontoret
    • Korpsets vedtægter
    • Persondata
    • Regnskaber og referater
    • Vejledninger & guidelines
    • Udviklingsplan & strategier
  • Track
  • Kalender
  • Corona
  • Kontakt
  • Presse
  • Om DDS
  • Spejder Sport

Track menu

  • Skills
  • Patruljeliv
  • Adventure
  • Arrangementer
  • DDS.DK
Inspiration

Interview: Eventyrene skrives udenfor

Foto Jan Vestergaard
Friluftsekspert Jens Bursell ved et oplæg på korpsrådsmødet 2015. Jens har skrevet bogen 'Friluftsliv', som også er udgivet i en særlig spejderudgave.
Friluftsekspert Jens Bursell har været udendørs længere tid end de fleste. Han har oplevet det meste, og ved derfor (næsten) alt om naturen og livet i det fri. Læs om hans refleksioner over et liv i det fri.
30. januar 2017
Af: Frederik Lindhardt
Friluftsekspert Jens Bursell har været udendørs længere tid end de fleste. Han har oplevet det meste, og ved derfor (næsten) alt om naturen og livet i det fri. Læs om hans refleksioner over et liv i det fri.

”Det er ikke fordi, jeg masochist. Men jeg er typen, der synes, det er lidt fedt, når det er udfordrende.” Sådan siger biolog og friluftsnørd Jens Bursell om livet i det fri. Og med mere end 2.500 overnatninger udenfor i kroppen, har han prøvet lidt af hvert. Lige under huden gemmer der sig utallige store og små historier.

En af dem begynder i Afrika. På en af sine mange ture til det store kontinent havde han alene lejet en firehjulstrækker. Han skulle op i de Kenyanske Aberdere bjerge. På vejen ned gjorde regn og mørke og små bjergveje det umuligt at køre sikkert. ”Jeg opgav at komme videre den aften, jeg turde ikke at køre videre.” Så han kørte ind til siden, fandt sit lillebitte fjeldtelt frem og slog det op.

”Om aftenen, da jeg skulle sove, kunne jeg pludseligt høre nogen tunge, tunge åndedrag uden for teltet. Man kunne godt være sikker på, at det var ikke var en perlehøne.” Han griner. ”Problemet var, at jeg skulle tisse. Jeg skulle faktisk tisse helt vildt meget. Mere og mere som tiden gik. Men jeg turde jo ikke gå ud. Jeg vidste, der var noget, måske løver.” I den situation er gode råd dyre. ”Det endte med, at jeg tissede i min feltdunk.”

“
Første gang jeg skulle ned, kom ørnen, jeg var afsted for at studere, mod mig med 100 km/t. Den greb mig i skulderen og knock-outede mig et kort øjeblik med overfoden"

Og efter lidt tid faldt han i søvn. Da han næste morgen kiggede ud, var der løvefodspor overalt. Vel at mærke store spor, nok fra hanløver. ”Sporene var bare sådan her,” siger han og former sine hænder, så de viser størrelsen på et spor, der leder tankerne i retning af den afskyelige snemand. Det er ikke svært at forstå, at han var glad for, at han i det mindste havde det lille fjeldtelt at gemme sig i.

25 dage i 25 meters højde
I en periode på 15 år lavede Jens Bursell stort set ikke andet end at rejse rundt – ikke i Danmark, men i hele verden. Han levede det, han selv kalder ’et ikke helt normalt friluftsliv’. Han har været utallige steder. Sibirien, Nepal, Afrika – blot for at nævne en brøkdel. Og det kunne ikke blive vildt nok.
”Det var en tid, hvor jeg helt klart opsøgte eventyret. Tog til fjerne steder. Det skulle nok være så farligt som muligt. Der var et kick ved det. Men jeg ville aldrig gøre det i dag. Det var virkeligt farligt. Men jo også virkeligt spændende.” Spændingen og faren hang sammen. Det kunne ikke være rigtigt spændende, uden det var farligt.

Hurtigt er den næste historie i gang. Den foregår også i Afrika. I toppen af et træ. Han skulle lave en undersøgelse af en kronørn - den mest kraftfulde ørn på det Afrikanske kontinent. Rovfuglen, der har et vingefang på knapt to meter dræber ofte aber og antiloper på op til 30 kilo. Det sker typisk ved, at den piercer kranie eller brystkasse med sine gigantiske kløer.

25 meter oppe i træet havde Jens Bursell slået halvdelen af et lille tunneltelt op på en platform, der ikke var større end et spisebord. Det var som at sove på et skib, når vinden hev i trækronen. Her boede han i 25 dage. Alene. Hver gang han skulle noget nede på jorden, hente nye forsyninger f.eks., måtte han friklatre ned – og op igen.

”Første gang jeg skulle ned, kom ørnen, jeg var afsted for at studere, mod mig med 100 km/t. Den greb mig i skulderen og knock-outede mig et kort øjeblik med overfoden, da den fløj forbi. Min jakke blev revet i stykker, min læbe flækkede, jeg var ved at miste bevidstheden helt og skvatte ned fra træet.” Han fortæller det med en snert af overskud. Det er længe siden nu. Men da det skete, betød det, at han ikke turde bevæge sig ned. Det blev til fem dage i alt med baked-beans morgen, middag og aften.

”Da jeg skulle ned næste gang, stak jeg en stor gren ned i trøjen på ryggen og klatrede ned. Så kom ørnen flyvende igen. Men denne gang satte den sig på en gren fem meter væk. Den stirrede på mig. Mit hjerte bankede – ’du-du-du-du-du-du’.” Han holder en pause, inden han fortsætter: ”Det virkede til, at den denne gang accepterede mig.”

Jens Bursell står bag bogen 'Friluftsliv - fra drøm til virkelighed', som i 2015 blev udgivet i en særlig spejderversion.

Det værste er det bedste
At friluftsliv kan give vilde oplevelser er Jens Bursells historier gode eksempler på. Til spørgsmålet om, hvornår friluftslivet ikke er helt så fedt, er svaret overraskende nok det samme, som til spørgsmålet om det fedeste friluftsliv: ”De bedste oplevelser er også tit de værste.” Jens Bursell fortsætter: ”Da jeg lå i det telt der med løverne traskende rundt udenfor, var jeg bange. Det var ikke ret sjovt for at sige det mildt.” Han smiler. ”Men nu er det jo en god historie, jeg husker tilbage på som en stor og vild oplevelse.”

Naturens evner
Men friluftslivet behøves ikke altid at være det grænsesøgende, vilde liv. Eventyrerne kan ifølge Jens Bursell også sagtens skrives i det små. ”Friluftseventyr kan skrives alle steder. At sidde ude en sommernat i en lillebitte mose. Helt alene. Nattergalen pludrer. Mosekonen brygger. Det kan på mange måder være ligeså eventyrligt som at sove på den anden side af jorden.”

Det eventyrlige ligger i naturens mange evner – evner som er de samme uanset, om man er i en dansk bøgeskov eller i en afrikansk jungle. ”Naturen evner at give mig en indre ro. Man kobler lidt af fra det der hverdagscirkus. Naturen oplader mig. Den giver noget livskvalitet.”

Friluftslivet er oftest det simple liv, hvor de små ting kommer til at fylde. Men det er ikke et problem. Snarere tværtimod, for det giver plads til nogen andre ting. ”Morgenmaden skal laves. Jeg skal finde vej fra A til B. Der skal laves bål. Slås telt op. Det er ikke så kompliceret. Det giver plads til at være sammen om andre ting…” Han afbryder sig selv: ”Man taler om andre ting. Jeg har da haft mange gode samtaler med min søn, hvor vi taler om ting, man ikke altid får talt om derhjemme.”

Alle er lige
Jens Bursell understreger, at det også har noget at sige, at iPad’en og tv’et er blevet derhjemme. I naturen har man kun hinanden. Det betyder, at man bliver nødt til at få det til at fungere. Uanset hvem man er. Men det binder også folk sammen på tværs. ”I det fri er alle lige. Det er en hobby, hvor alle kan være med. Jeg kender mange forskellige, jeg har fisket og dyrket friluftsliv med. Det har været direktøren, håndværkeren, pædagogen. Naturens rammer river folk ud af de roller, de har i deres hverdag. På en tur kan det være direktøren, der vasker op, og maleren, der er gourmetkokken, og pædagogen, der arrangerer turen og fungerer som leder. Det binder folk sammen, som måske ellers ikke ville mødes.”

Det ’normale’ liv i perspektiv
Til slut opsummerer Jens Bursell selv. ”Hvis man skal samle det hele sammen, alt det naturen og friluftslivet evner, kan man sige, at det sætter det ’normale’ liv i perspektiv.” Han understreger, hvordan det simple liv gør det nemmere at være glad for selv de mindste ting i hverdagen. ”Når man, som jeg engang gjorde, lever af ged i tre måneder i streg, eller er øm i ryggen, fordi man har ligget på et tyndt liggeunderlag, så bliver man også bedre til at værdsætte alle de lækre madvarer, man har i køleskabet. Og den dejlige bløde seng, man sover i hver aften.”

Flere skal være interesseret i friluftslivet
Jens Bursell har sammen med Det Danske Spejderkorps udgivet en særlig spejderudgave af Jens’ bog ”Friluftsliv – fra drøm til virkelighed”. Den er fyldt med alt, der er værd at vide om livet i det fri – alt fra tekniske detaljer om alskens grej til guides om orientering og planlægning.
Bogen er tiltænkt alle – både de garvede udelivsentusiaster og de mere uprøvede. Det er Jens Bursells håb, at endnu flere får øjnene op for naturens mange muligheder, for som han siger: ”Det er vigtigt, at flere får lyst til at være udenfor. For jo flere, der interesserer sig for naturen, jo flere er der også, der interesserer sig for at passe på den.”

Læs mere om bogen på http://bursell.dk/books/friluftsliv_dk_2015

Et godt råd
Jens Bursell har selv været spejder engang. Det var faktisk der, hans store interesse for friluftslivet tog fart. Han har særligt ét godt råd til, hvordan spejderne kan få endnu flere til at synes godt om udelivet: ”Hvis de unge skal blive glade for friluftsliv, kræver det, at lederne selv brænder for at være udenfor, og er i stand til at give engagementet videre. Jeg havde selv en leder, som brændte helt vildt meget for naturen og livet i det fri, og det smittede af på os børn.” Han fortsætter: ”Det kunne måske være en rigtig god idé at lave kurser for ledere, der ikke har den store erfaring med friluftslivet. Give dem nogle store oplevelser, så de kunne opleve alle mulighederne og på den måde lade glæden ved det smitte af på børnene og de unge.”

Følg med på Facebook

Følg Spejder på Facebook Følg DDS på Facebook

Kontakt

Det Danske Spejderkorps
Arsenalvej 10
1436 København K

Tlf. 32 64 00 50

info@dds.dk

Footer

  • Hurtige genveje
    • Kalender
    • Magasiner
    • Mærker
    • Privatlivspolitik
    • Cookiepolitik
    • Tilmelding til nyhedsbrev
  • Andre sider
    • Medlemsservice
    • Aktivitetsdatabasen
    • spejder.dk
  • Blanketter
    • Ledererklæring

Følg os her