Inspirationsdage: Sæt rammerne for 37.000 spejdere

I februar 2023 afholdes to inspirationsdage: Én i Aarhus d. 12/2 og én i København d. 19/2. Her kan du blive klogere på, hvad det betyder at sidde i korpsledelsen, hvad du som korpsledelsesmedlem har indflydelse på, og hvordan du i rollen gør en forskel for Det Danske Spejderkorps. Du vil på dagen møde korpsledelsen, der vil gøre dig klogere på bestyrelsesarbejdet med udgangspunkt i:
- Hvad er bestyrelsesopgaven?
- Hvordan ser landskabet ud for Det Danske Spejderkorps?
- Hvad vil det sige at være en del af korpsledelsen?
- Ledelse og motivation i frivillige organisationer
Hvis du er nysgerrig på, hvad du vil kunne bidrage med i korpsledelsen, eller hvad korpsledelsen egentlig er for en størrelse, så kom med, stil spørgsmål og bliv klogere!
Du kan læse mere om arrangementerne og tilmelde dig her:
Inspirationsdag 12/2 2023 - Aarhus
Inspirationsdag 19/2 2023 - København
Hvis du har spørgsmål omkring inspirationsdagene, er du velkommen til at skrive til korpsledelsesmedlem Marie Torp Christesen: mtc@dds.dk