Hold gang i gejsten efter PLan
”Der er meget man glemmer, når man kommer hjem,” fortæller Sara Mørch Pedersen, 12 år, fra 2. Birkerød nord for København, om sin oplevelse, når hun vender hjem fra PLan. Den unge spejder har været af sted på PLan to gange.
”Det er svært at huske i længere tid, hvis ikke man får brugt det efterfølgende”, forklarer Sarah Mørch Pedersen.
Netop den frustration kan Rene Bitsch, der blandt andet har stået bag et tropslederkursus med fokus på hjemvendte PLan-spejdere, godt forstå:
”Al læringsteori siger, at hvis man ikke får brugt viden fra kurser efter tre måneder, er det hele glemt”, siger Rene Bitsch.
Men der er gode råd at hente til spejderlederne.
Gå i dybden med dialogen
På PLan handler kurset ikke blot om at give spejderne nogle fede oplevelser. De skal samtidig lære redskaber, de kan bruge i deres videre spejderliv og endda også uden for spejderverdenen.
Tropsspejderne på PLan lærer blandt andet om projektplanlægning, kommunikation og idégenerering. Egenskaber, spejdere ofte vil få brug for fremadrettet. Men også egenskaber, som ikke altid er lige let at videreudvikle i grupperne, hvor alle spejderne ikke har været på PLan:
”Jeg oplever helt sikkert, at det er en udfordring at samle op, når spejderne vender hjem fra PLan”, fortæller Nina Mørch Pedersen, tropsleder og storesøster for Sara Mørch Pedersen.
”Vi forsøgte sidste år, på vores første møde efter PLan, at de hjemvendte tropsspejdere skulle fortælle om deres oplevelser og lege en leg fra kurset,” siger Nina Mørch Pedersen.
Til netop den øvelse anbefaler Rene Bitsch, at man starter en dialog, når spejderne kommer hjem, og ikke blot lader dem fortælle:
”Det er vigtigt, at man ikke blot lytter til, hvad spejderne har oplevet. Man er også nødt til at spørge ind”, siger han og nævner som eksempel, at man skal få spejderne til at sætte ord på, hvad de har lært ved de forskellige opgaver og især, hvordan de kan bruge det i deres spejderhverdag.
”Det kan være en udfordring at gå i dybden”, siger Rene Bitsch.
Kurset starter, før spejderne tager afsted
”Ledere skal være opmærksomme på, at det er deres eget ansvar, at børnene lærer noget,” siger Rene Bitsch. Han påpeger, at man ikke blot kan regne med at spejdernes udvikling kommer af sig selv, når spejderne tager på PLan.
”Barnepigen kan hjælpe til, men forældrene må selv opdrage børnene. Grupperne investerer i børnene, når de giver dem tilskud til at komme af sted, men de høster ikke gevinsten, når spejderne kommer hjem,” siger Rene Bitsch.
Han giver dog flere eksempler på, hvordan tropsledere kan videreudvikle spejdernes viden, så den ikke går tabt i gruppen.
Forløbsmetoden beskriver, hvordan man afvikler et forløb med idégenerering, planlægning, udførsel og evaluering.
I første omgang skal lederne være opmærksomme på at komme i gang allerede før, spejderne er sendt af sted på kursus:
”Over halvdelen af lederne ved ikke, hvad spejderne egentligt lærer på PLan, for de har aldrig selv været af sted. Noget så simpelt som forløbsmetoden, skal man være klar over, hvad indebærer. Den bliver brugt meget på spejderkurser. Har de ikke kendskab til den, kan de ikke bygge videre på spejderne,” siger Rene Bitsch.
Flere gode fifs
Men det er ikke nok blot at have kendskab til de metoder, spejderne lærer. Man skal lægge årsplanlægningen efter det:
”Der skal være plads til, at spejderne kan arbejde med deres nye færdigheder, når de kommer hjem fra PLan. Det skal man huske, når man laver planlægning for de næste mange møder. Der skal være luft i programmet omkring PLan,” siger Rene Bitsch, og påpeger desuden, at man skal gøre sig det klart, hvad man vil med kurset, allerede inden spejderne tager af sted. Overvej, hvad forventningerne er hos ledere og tropsspejdere.
”Man kan bede spejderne tage en oplevelse med hjem, som kan bruges i gruppen,” siger Rene Bitsch.
"Det er vigtigt at bruge alt, hvad man har lært, når man kommer hjem", understreger Rene Bitsch. Ellers forbliver det ”blot” en god oplevelse at være på kursus.
”Få spejderne til at genskabe en aktivitet, de har lavet på kurset. Få dem til at planlægge og udføre det,” anbefaler Rene Bitsch.
Som mere konkrete opgaver, spejderne kan lave, nævner Rene Bitsch ”Patruljens time” og ”Bedstemors lov”.
Patruljens time:
Her skal patruljen diskutere, hvad de har lært af aktiviteten, og hvad de kan bruge det til.
Bedstemors lov:
En evalueringsmetode, der fokuserer på individuel evaluering. Det er som regel nyt for spejderne. Hver spejder skal have tre positive ting at vide, som spejderen gør godt, fra hvert patruljemedlem. Derudover skal spejderen have en udfordring. Udfordringen skal være noget, spejderen kan gøre mere af eller blive bedre til.
Kontakt PLanteamet
Mangler du yderligere inspiration til, hvad netop dine tropsspejdere kan lave i grupperne? Kontakt PLanteamet, der har afholdt kursus for dine spejdere. De ved, hvad der kan bygges videre på, og hvilke aktiviteter spejderne kan lave i gruppen
