Folkeskolens fremtid kan bygge på spejderideen
”Tror I, den eksploderer og siger bang?” spørger Kristoffer August hans elever, der står rundt om bordet.
”Nej!” råber de enstemmigt. Frøbomben, der bliver spurgt til, er lavet af jord, ler, vand og blomsterfrø, og den kan næppe forsage en eksplosion.
”Det føles dejligt,” siger Viola, der er elev på Den Grønne Friskole, om den jordklump, hun står med i hånden.
Den Grønne Friskole er i gang med en helt almindelig skoledag for de 43 elever, skolen ind til videre tæller. Eleverne, der er fordelt fra børnehaveklasse til 5. klasse, er i gang med en skoledag, der som mange andre dage, foregår udenfor.
Børnene er denne dag i gang med fire forskellige workshops udenfor.
Den Grønne Friskole har i øjeblikket 43 elever og flere på venteliste.
Hvert år oprettes et nyt klassetrin, så de ældste kan fortsætte.
Skolen har nu fra 0.-5. klasse.
Skolen er startet med initiativ fra Karen McLean og Phie Ambo, der er gift med Anders Morgenthaler, som også er ivrig deltager i projektet.
Sådan foregår undervisningen ofte. Eleverne skal ikke sidde på skolebænken og lære at regne og skrive. I stedet skal de lære ud fra projekter, som undervisningen centrerer om, der kører over længere tid. De skal opdage udfordringer i samfundet og efterfølgende finde løsninger. Som ved dagens ene workshop, hvor de sorterer skrald og ser hvor mange ressourcer, der går til spilde. Efterfølgende skal de en anden skoledag forsøge at finde løsninger. I den proces benytter de fag som matematik til at lave grafer eller dansk til at skrive breve om emnet. Senere efterbehandler de og fremstiller en løsning, der kan være alt fra klistermærker, de hænger op, til andre initiativer alt afhængig af, hvilken klasse de går i.
”Det essentielle i undervisningen er, at børnene ikke sætter sig og lærer om regnormen, fordi vi beder dem om at slå op på side fem. De lærer om regnormen, når vi støder på den i naturen. Tingene skal komme af sig selv,” fortæller Nadia R. Rathje, skoleleder på Den Grønne Friskole. Ved siden af hende er et bål i gang som en af dagens workshops. Her er børnene ved at læse højt, mens de ivrigt følger med i teksten på bogens sider.
Genereration bæredygtig
”Børnene skal lære at være løsningsorienterede. Der kan vi tage meget med fra spejderverdenen. De skal kunne de praktiske ting, ligesom spejderne kan,” fortæller Nadia R. Rathje. Samarbejdet med spejderne har også været tæt for Den Grønne Friskole. Friskolens egne skolebygninger er endnu ikke klar til indtagelse af børnene, men de har fået meget hjælp fra forskellige spejdergrupper. I øjeblikket holder eleverne til i 6.-7. Sundbys spejderhytte på Amager i København. Her er de primært udenfor på græsarealet, hvor børnene som en af dagens workshopper er ved at bygge en bålhytte til spejdergruppen, der har ladet dem overtage deres hytte i dagtimerne.
”Hvad skal jeg gøre,” spørger Emma, der er lærer på skolen, eleven fra 4. klasse, der er ved at binde læsider på bålhytten fast.
”Hold her, jeg skal lige have snoren rundt om pælen,” siger eleven til læren, der lydigt tager fat.
Sådan skal undervisningen foregå. Børnene skal selv få ideerne, det skal ikke dikteres fra de voksne.
”Vores opgave er at motivere børnene til selv at tænke,” siger skolelederen. Børnene skal være generation bæredygtig. De skal ikke blive bange, når de hører om klimaproblemerne men være i stand til at tænke løsninger, der kan afhjælpe de problemer, de møder senere hen.
”Vi kan sagtens sætte dem på en skolebænk og lære dem fra bogen. Men ruster det dem til den virkelige verden, hvor de skal kunne tænke selv?”, spørger Nadia R. Rathje.
Hun påpeger, at heller ikke alle elever skal have en bolig videregående uddannelse. Nogle af børnene vil komme til at tage en erhvervsuddannelse, og i den forbindelse har de også kompetencer med fra skolen, for de har selv været med til at bygge og skabe ting i undervisningen.
”Og selvom du tager en videregående uddannelse, har alle elever brug for at kunne noget med hænderne og mærke, at det også er værdsatte kompetencer.”
Det er også det, skolens kampagner skal sikre. De er inddelt i processer, hvor børnene lærer på forskellige måder ved hvert trin.
”De er selvfølgelig nødt til at vide, hvad en graf er. Men derefter skal de anvende den i praksis,” fortæller Marie Langvad Oddershede, lærer på friskolen.
En ny læringstidsånd
Ovre ved bålhytten er arbejdet i fuld gang. En dreng er klatret op på taget og forsøger at binde snore fast.
”I skolelivet er de med til det hele. Det skal være helt naturligt, at de selv går i gang. Det giver også et stærkt sammenhold, at de er fælles om at lave et bål eller bygge en bålhytte,” fortæller Nadia R. Rathje. Hun mener, at børnene lærer noget ved alle opgaverne. Om det er at vente på, at det bliver ens egen tur ved bålet eller blot det, at de lærer at begå sig udenfor, er alt sammen vigtige egenskaber.
Eleverne er heller ikke inddelt i klassetrin i den gængse forstand. I stedet arbejder skolen med først 2 skolefamilier på tværs af alder. Mælkebøtter og Kløvere. Disse familier skal styrke elevernes sammenhold på tværs af alder, køn og forskelligheder. Familierne tager sammen på ture og laver projekter. Samtidig har friskolen en anden hovedkonstellation, der består af fleksible grupper i forhold til mål, fagligt indhold og projekter. Her fordyber eleverne, der er alders- og niveauinddelt, sig og laver forskellige aktiviteter.
”Lige nu har vi skrivegruppen, som er børn fra 2.-5. Klasse, og bogstavsgruppen, som er de yngste. Det skal udfordre børnene fagligt, og samtidig skal de lære af hinanden på tværs,” siger Nadia R. Rathje.
”Blot fordi du går i 2. klasse, kan du jo godt læse ligeså godt som en i 3. klasse. De børn skal udfordres, og det gør vi ved at blande eleverne på tværs af klassetrin i nogle projekter.”
Således forsøger Den Grønne Friskole at tage meget af den traditionelle skoledag ud af skoledagen, og derfor har de også gjort undervisningen meget oplevelsesbaseret.
”De skal gøre noget og lære noget ud fra det. Learning by doing.”
Nadia R. Rathje fortæller, at hun mener, Den Grønne Friskole læner sig op af en ny tidsånd omkring læring.
”Man begynder at tænke børn og læring mere bredt. Ofte kan folkeskoleuddannelsen være noget, der skal forberede børnene på at blive voksne. Vi kombinerer tingene. Lader dem være børn, mens de lærer noget, som de kan bruge i voksenlivet,” siger skolelederen. På den baggrund skal eleverne med ud i virkeligheden. En gang om ugen er de på udflugt, og ind til videre har turen gået til alt fra Christianias bålpladser til en forestående tur til en genbrugsstation.
”Skole og virkelighed skal hænge så tæt sammen som muligt. Vi skal ud i verden, opleve den sammen og hjem i skolen og undersøge den videre.”
Forældrene skal give slip
Skolens anderledes læringsinitiativer er noget, Det Danske Spejderkorps kan genspejle sig i, og skolen har derfor også arbejdet meget sammen med korpset og flere forskellige grupper. Ved bålhytten er nogle voksne spejdere ved at lære børnene, hvordan de skal binde knob og bygge tippier af rafterne.
”Spejderne kan de praktiske ting. Hele spejderideologien er meget løsningsorienteret, og hvor andre steder end ved spejder, finder du det samme fokus på at lære de praktiske ting? Det har spejderne hjulpet os med at bruge i skolen.”
At eleverne ikke lærer på samme måde som i folkeskolen kan være et dilemma for forældrene.
”Det handler utroligt meget om at give slip. Børnene skal nok lære det, de skal. Vi tror på, at den, der gør noget, lærer noget.”
Ovre ved den workshop, hvor børnene skal sortere skrald, er et nyt læs affald blevet hældt ud, som nu skal finkæmmes.
”Her ligger en refleksvest. Den behøver man da ikke at smide ud,” undrer en af børnene sig.
”Plastik skal herover,” siger en anden pige, mens hun holder en pose ud, der bliver fyldt af de andre. Om lidt skal de videre til næste workshop, hvor de skal lave brød på bålet.
”Det er sjovt at være ude i naturen. Vi laver en masse forskellige ting, når vi er i skole,” siger en af pigerne, mens hun ivrigt propper en tom æggebakke ned i posen med pap.