Det Danske Spejderkorps søger en studentermedhjælper

Det Danske Spejderkorps har i de seneste år oplevet en betragtelig medlemsvækst og har mange børn på venteliste, især i og omkring de større byer. Det er vores ambition at få nedbragt ventelisterne, så alle børn, der vil være spejder, kan blive spejder.
Derfor søger vi nu en studentermedhjælper, der i samarbejde med lokale aktører skal facilitere samarbejde med frivillige og starte nye spejdergrupper i de større byer i Danmark.
Du skal have kompetencer til og erfaring med at arbejde med frivillige og forstå, hvad der driver og motiverer dem. Det er en klar, fordel hvis du har erfaring som spejder eller spejderleder eller fra anden foreningsaktivitet. Du bliver Det Danske Spejderkorps’ ansigt udadtil og skal evne at være bindeleddet imellem kommune, division og potentielle nye ledere og spejdere. Du kommer til at arbejde tæt sammen med Det Danske Spejderkorps’ udviklingskonsulenter, og du skal have lyst til lykkedes sammen.
Din opgave er at opstarte nye spejdergrupper i byområder, hvor ventelisterne er størst, og det indeholder disse opgaver:
- Identifikation af lokationer i udvalgte byer
- Involvering af og samarbejde med lokale aktører, spejdergrupper og divisioner
- Opsøgende arbejde og promovering - herunder SoMe
- Rekruttering af frivillige
- Planlægge og afholde arrangementer samt opfølgende møder på nye lokaliteter
- Indsamle erfaringer fra indsatsatserne til inspiration for andre enheder
Du har erfaring med at arbejde med og motivere frivillige. Det er ikke et krav, men vil være en fordel, at du kender til vores metode og pædagogik, og at du kan begå dig i naturen.
Du har kendskab til foreningsliv og er god til at samarbejde og opbygge relationer. Vi leder efter en studerende, der er fyldt med energi og gåpåmod, som er pligtopfyldende og følger en opgave til dørs.
Vi tilbyder et spændende og udfordrende job, som studentermedhjælper fra 1. september 2022 eller snarest muligt. Du får mulighed for at være med til at udvikle Danmarks største børne- og ungdomsbevægelse i samarbejde med dygtige kolleger og frivillige. Du bliver en del af en dygtig og ambitiøs kollegagruppe på en arbejdsplads med frokostordning og moderne kontorfaciliteter midt på Holmen i København.
Stillingen er anslået til 15 timer/uge i gennemsnit, og du er selv med til at planlægge din arbejdstid. Udgangspunktet for stillingen er korpskontoret på Holmen, men der skal også løses opgaver andre steder i landet, og det vil derfor være en fordel, hvis du har kørekort. Du må forvente, at der bliver en del aften- og weekendarbejde.
Du bedes sende din ansøgning mrk. ”Nye grupper” til job@dds.dk - senest mandag den. 15 august. Vi afholder løbende samtaler. Send os din ansøgning og CV. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte udviklings- og uddannelseschef Anne Meisner på tlf. 26299276 eller på e-mail: anm@dds.dk.
Det Danske Spejderkorps er med sine over 37.000 medlemmer Danmarks største børne- og ungdomsbevægelse. Vi har over 400 spejdergrupper fordelt over hele landet, der alle har som mission at udvikle børn og unge gennem friluftsliv, fællesskab og udfordringer.
Læs mere om Det Danske Spejderkorps på dds.dk og facebook.com/spejder.