Den opgraderede version af Medlemservice er i luften
Det nye Medlemsservice er let genkendeligt med de samme funktioner som tidligere. Fokus for opgraderingen har været at skabe en bedre brugeroplevelse for dig og din gruppe. Blandt andet mødes du af en startskærm, der henviser dig til de vigtigste funktioner, systemet er blevet optimeret til mobil, og der er udarbejdet en ny tilmeldingsproces, der vil mindske fejl og dubletter.
Husk, at når du logger ind på det nye system første gang, skal du oprette en ny adgangskode.
Vi kan allerede se, at der er stor interesse for at logge ind i det opgraderede system og det er dejligt. Det betyder samtidigt, at systemet kan opleves langsommere, end det bliver i de kommende dage og uger, når driften bliver mere normal.
Hvis du vil vide mere om, hvorfor Medlemsservice er blevet opgraderet fra version 8 til 12, så kan du læse om det i denne artikel.
Skal du have hjælp til Medlemsservice?
Samtidig med opgraderingen af systemet er der udformet et nyt supportunivers med FAQs, vejledninger og hjælpevideoer, der skal gøre det nemmere at få svar på sine spørgsmål eller løsninger på de problemer, man måtte opleve. Det finder du på dds.dk/medlemsservice.
Du kan også melde dig ind i facebookgruppen DDS Medlemsservice - Bruger til bruger, hvor du kan du få hjælp af andre brugere.
Webinarer i marts
Der er planlagt to webinarer, hvor du kan dykke dybt i nogle af funktionerne i det opgraderede system:
Medlemshåndtering og arrangementer i det opgraderede Medlemsservice
Tirsdag d. 28. marts kl. 19.30-21.30
Læs mere om webinaret
Økonomidelen i det opgraderede Medlemsservice
Torsdag d. 30. marts kl. 19.30-21:30
Læs mere om webinaret