Børns udvikling: Drengene efter pigerne

Lad det være slået fast fra start: Alle børn er unikke individer, og deres udvikling foregår i forskelligt tempo og i tæt samspil med de omgivelser, som er lige netop deres.

Der er dog generelle udviklingstendenser, og en af de tydelige er, at drengene udvikler sig senere end pigerne, hvilket skyldes et samspil mellem hjernens udvikling og kønshormonerne.

De yngste grene

Drenges senere udvikling gælder fx i forhold til samspillet mellem de to hjernehalvdele, som sker gradvist. Hos pigerne er der en ’spurt’ i samspillet i 4-6-årsalderen, mens det hos drenge først sker i 7-10-årsalderen. Så længe hjernehalvdelene ikke samarbejder, handler barnet, før det tænker. Det kan fx betyde, at nogle piger hos familiespejderne har overblik og dømmekraft til at færdes i trafikken, mens mange minidrenge fortsat styrter ud på gaden efter bolden.

Som 6-årig kan en pige i gennemsnit koncentrere sig om en opgave i 20-25 minutter, mens drengenes klarer 10-12 minutter. Det gør en stor forskel for, hvordan de går til løsningen af en opgave.

Leg og køn

Små børn lærer bedst gennem leg. Legen er en guldgrube for udvikling og bør fylde rigtig meget i de yngste grene. Leg er selvvalgt, lystbetonet og i sig selv tilfredsstillende. Det selvvalgte gør, at legen kan differentieres, så det enkelte barn kan vælge sin rolle og sit engagement, svarende til aktuel udvikling. Man lærer meget, når man leger, men man leger ikke med det formål at lære!

Legen kan også give afløb for noget af den energi og uro, som mindre børn og især drenge har. Deres hjerne fungerer bedst i bevægelse. Og dette kombineret med testosteron (mandligt kønshormon) gør, at de har uro i kroppen, og har lyst til og brug for vilde lege.

I den sammenhæng er det samtidig vigtigt ikke at drive rovdrift på pigernes indlevelse og overblik, så vi allerede som mikroer lærer dem at være ”mor” for drengene.

Spejderne skal udfordres

Skal vi undgå at fastlåse kønsroller og hjælpe alle børn bedst til alsidig udvikling, skal vi finde drengene i pigerne – og omvendt. Vi skal opfordre pigerne til at være seje og vilde, klatre i træer, kaste med kogler og blive beskidte! De skal tage sko og strømper af, og nyde følelsen af vandpytter og mudder.

Drengene skal vi lokke til mere finmotoriske og analyserende opgaver. Drenge gør generelt ikke mere, end de skal, og især ikke, hvis de ikke kan se meningen. De skal fx på et løb løse små opgaver for at få oplysninger om den videre tur. Det kan være at tegne, lægge puslespil, trække ting på snor og lignende, hvor løsningen fører videre på turen og derfor opleves meningsfuld.

Det er desuden vigtigt at have fokus på, hvad vi roser for. Det, vi anerkender, får vi generelt mere af. Der er en tendens til at rose piger for at sidde stille, arbejde med finmotoriske aktiviteter og bruge deres indlevelsesevne, mens drengene får ros for deres grovmotorik og fysiske præstationer fx via bedrifter i friluftslivet.

Juniorer er mere lige

I 9-10-årsalderen haler drengene ind på pigernes udvikling. I den alder er kønnene mere jævnbyrdige, og samtidig har de generelt stor kropsstyrke, brede interesser og en masse udsyn. Juniorerne begynder at tænke abstrakt og er inde i en forholdsvis stabil periode følelsesmæssigt.

Det betyder, at der er brug for store udfordringer til alle dele af deres udvikling og ikke mindst det sociale. Kammeratskab fylder meget, og de er meget opmærksomme på social anerkendelse gennem kammeraters og lederes feedback. De får fornemmelse for egen identitet og kønsrolle, men har også mod på at udfordre den, og dette mod skal understøttes gennem mangeartede aktivitetstilbud. I junioralderen kan man med fordel lade dem løse opgaver i kønsspecifikke grupper og reflektere over egen løsning. Refleksionen kan danne udgangspunkt for fornyet opgaveløsning denne gang i grupper på tværs af køn.

De tager fortsat model af de voksne og idoler har stor betydning. Måske kommer spejderlederen ikke op at hænge ved siden af Messi eller Justin Bieber på værelset, men tag ikke fejl: Vi har stor betydning, hvis vi vil det. Derfor er det vigtigt, at vi er gode rollemodeller, også i forhold til kønsidentitet.

De ældste grene

Senere udvikler den forreste del af hjernen (pandelapperne) sig. Denne udvikling får et spring i forbindelse med puberteten, som hos piger starter i 10-årsalderen og hos drenge i 12-13-årsalderen. Pandelapperne har at gøre med de funktioner, man kalder eksekutive. Det omfatter bl.a. at kunne regulere sin adfærd i forhold til omstændighederne, at kunne planlægge og have dømmekraft og, ikke mindst, at se sig selv og egen rolle i en social sammenhæng.

Denne udvikling sker samtidig med, at kønshormonerne raser rundt i kroppen, og der foregår en række fysiske, mentale og følelsesmæssige forandringer. Her trækker pigerne igen fra drengene, og kønsforskelle får både tidsmæssige og interessemæssige udtryk.

Det er vigtigt, at vi både arbejder med og mod den traditionelle kønsudvikling, hvor det er pigerne, der har overblik og omsorg, og drengene, der har gåpåmod og muskelkraft. Med – fordi alle spejdere har krav på at blive anerkendt for den de er, med de styrker og udfordringer, det medfører for den enkelte. Mod – fordi vi skal hjælpe alle spejdere til at få åbnet for endnu flere af deres potentialer.

Differentierede aktiviteter

En måde at eksperimentere med dette er ved at give mulighed for interessebaserede aktiviteter. Her kan den enkelte vælge ind på det, som vedkommende har lyst til, eller med hvem de har lyst til at være sammen med. Meget forskning tyder på, at drenge ofte vælger ”noget”, altså efter aktiviteten, mens piger i højere grad vælger efter ”nogen”, altså efter hvem aktiviteten laves sammen med.

En anden måde at afprøve muligheder på, er ved at lave aldersdelte eller kønsopdelte aktiviteter indimellem. Der er ingen tvivl om, at unge foretrækker at være sammen med jævnaldrende. I en trop med fire års aldersspredning – og den forskel i udviklingstakt, der er – kan de ældste piger være 7-8 år udviklingsmæssigt foran de yngste drenge. Det er en kæmpe forskel – ikke mindst når man er 15-16 år. Meget tyder da også på, at vi har svært ved at fastholde vores ældste tropspiger, som ikke gider ”babysitte” de tolvårige drenge, som er patruljekammerater.

Der skal være rum for både ”pigefnidder” og dybe samtaler med og mellem 16-årige piger og brydekampe og ”bøvseri” mellem og med 13-årige drenge. Samtidig skal vi fortsat forsøge at puffe spejderne ud af deres komfortzone på en nænsom måde. Som med alt andet i spejderarbejdet er learning-by-doing også her en god metode. Prøv jer frem, giv forskellige aktivitetsmuligheder og organiseringsmuligheder, iagttag hvad der sker, og tal sammen i ledergruppen om, hvad effekten var, og hvad næste lille ændring kunne være.

Rolig nu – det ender lykkeligt

Piger er ikke klogere end drenge – eller det er der i hvert fald ikke noget validt bevis på…

De udvikler sig bare lidt tidligere.  Hvorfor vides ikke med sikkerhed, men formentlig har forskellen udviklet sig langt tilbage i vores forhistorie. På mange måder har vores hjerne ikke grundlæggende ændret sig siden stenalderen, så forskellen holder ved. Men de unge mænd indhenter de unge kvinder, og dette sker generelt senest i 20-årsalderen. Det betyder ikke, at vi bare kan sætte os ned og vente på, at vi alle modnes. Udvikling sker ikke bare af sig selv, men gennem aktivt samspil med omgivelserne, og det er derfor de voksnes (ledernes) rolle at sørge for stimulerende omgivelser.

Vil vi som spejdere udvikle alle børn til deres fuldeste potentiale, er det derfor vigtigt, hvordan vi skaber stimulerende aktiviteter og oplevelser, og hvordan vi møder henholdsvis piger og drenge.

Vil du vide mere?

• Udviklingskompasset, undersøgelse Programfornyelsen 2016 (download rapporten)
• Gruppers brug af arbejdsstof, aldersinddeling og patruljesystem, Programfornyelsen 2016 (download rapporten)
• Seje drenge og Superseje piger, Ann-Elisabeth Knudsen,
• Ung i en præstationskultur, Kirsten Grube og Søren Østergaard, 2017