Bliv klog på de digitale indfødte
Generation 1994 markerer et skifte. 94’erne er nemlig den første generation af digitale indfødte, og alle årgange, som er kommet efter, er også digitale indfødte. Måske er du selv digital indfødt, men i dit daglige virke har du garanteret noget med dem at gøre.
”Digitale indfødte er dem, som har levet hele deres liv i en digital verden.” Det fortæller lektor Søren Schultz Hansen. Han forsker i de digitale indfødte, og fortæller om, hvad man skal være opmærksom på, når man arbejder med dem.
Som at blive prikket på skulderen
Du har en samtale med en anden person. Personen er digital indfødt, og midt i jeres samtale får vedkommende en besked, så telefonen i lommen vibrerer. Og helt uden at tænke over det, rækker din samtalepartner ned i lommen efter telefonen.
Søren Schultz Hansen
- Uddannet i kommunikation, litteraturvidenskab og cinema science fra Københavns Universitet og RUC
- Forsker i digitale indfødte, deres handlinger, værdier og adfærd
- Er redaktør for siden www.aargang2012.dk om digitale indfødte
- Holder foredrag og rådgiver omkring digitale indfødte
Det er sådan set ikke for at være uhøflig, fortæller Søren Schultz Hansen. For digitale indfødte svarer det nemlig til, at nogen kommer og prikker dig på skulderen.
”På grund af brugen af mobiltelefoner og internet, så har de faktisk gjort sig fuldstændig uafhængig af rum som rammeskaber for deres nærvær,” fortæller han. ”Til gengæld er de blevet tilsvarende forpligtet på tiden.” Det præsenterer Søren Schultz Hansen som begrebet tiltideværelse frem for tilstedeværelse. For digitale indfødte er det nemlig centralt, at man hele tiden kan blive kontaktet, og at man skal kunne reagere på henvendelser i det øjeblik, de kommer.
En gensidig forståelse
Forskellen på tiltideværelse og tilstedeværelse kan føre til konflikter om, hvad der er høfligt, mener Søren Schultz Hansen. ”Nogle generationer mener, at samvær handler om rum, og andre mener, at samvær handler om tid,” fortæller han.
”Det er et problem, hvis vi ikke forstår hinanden,” fortæller han og fortsætter: ”Jeg synes også, at man nogle gange undervurderer problemet. Hvis vi taler om en generation, som har levet hele livet med, at det er vigtigere, at du er til tide end tilstede, så er der en stor forskel. Forældre og ledere undervurderer det ofte og siger ’Nu skal I bare tage jer sammen! Det siger jo sig selv, at du ikke svarer på en mobil, imens vi taler sammen’, men nej, det giver mening, at man svarer.”
Netop derfor er det vigtigt, at man har et kendskab til de digitale indfødte, fortæller Søren Schultz Hansen.
Et liv udenfor telefonen
Der kan opstå interessekonflikter, fordi man kan gå skævt af den andens opfattelse af telefonens betydning. En meget anvendt sætning lyder: ”Til spejder lægger vi altså telefonerne væk!” Og det er faktisk ikke nødvendigvis en dårlig idé, fortæller Søren Schultz Hansen. På én betingelse. ”Hvis der er en mening med det, og man siger til folk, at nu laver vi noget andet, som gør, at det er fedest, hvis du lægger telefonen, så er det faktisk en ret god idé.”
Det kan faktisk også være en stor fordel for nogen, mener Søren Schultz Hansen. For selvom telefonen kan være en kæmpe fordel, så er det også okay at lade den ligge. ”Hvis man taler med de digitale indfødte, så er det faktisk noget, de efterspørger,” fortæller han. ”Et liv uden for det almindelige liv, hvor man ikke er på. Det kan skolen måske give, men det kan spejder også. Men det kræver, at man ekspliciterer det,” fortæller han afsluttende.