Vejleder- og instruktørkursus 1 - 2017

Her er også et kursusforløb for dig, der selv skal lave kurser for børn, unge eller voksne i Det Danske Spejderkorps i 2017.
Kurset er en mulighed for at få din personlige værktøjskasse fyldt med vejledningsværktøjer, instruktionsteknikker, læringskneb, målhierarki mm. Vejleder- og instruktørkursus 1 (VIK1) kobler øvelser, oplæg, refleksion og e-læring på din virkelighed som vejleder og instruktør i et kursusteam.
Kurset klæder dig på til både at kunne håndtere de sjove opgaver, den nødvendige planlægning og de svære udfordringer, der følger med, når du arbejder med udvikling af børn, unge og voksne.
Under kurset arbejder vi med:
- Instruktionsværktøjer og -teori
- Vejledningsteknikker og -teori
- Rollebevidsthed - forventninger til dig
- Målgruppeforståelse
- Spejderideen og Træningsprincipperne
Du er:
- Vejleder og/eller instruktør i et team, der skal lave kursus i 2017
- Ved at lave dit 1., 2. eller 3. kursus, når du deltager på VIK1
- Fyldt 18 år ved kursets start
- Optaget af at udvikle dig selv som vejleder og instruktør og bidrage til andres udvikling i Det Danske Spejderkorps