Uddannelsesmarked - Forår 2019

Uddannelsesmarked sidste weekend i april på Vestfyn
Vi sætter rammerne for et uddannelsesmarked, der giver rum for fordybelse og udvikling af de færdigheder, der betyder allermest for den enkelte leder. Det er nu, du har muligheden for at skabe din helt egen røde tråd i din lederuddannelse, uanset om dit udgangspunkt er at lære helt nye færdigheder fra bunden, eller genopfriske og fordybe dig yderligere i de mange spændende emner, som tilbydes.
Om du er erfaren eller helt ny leder, klanspejder eller bestyrelsesmedlem har vi noget, som passer til dig, dine behov og dine ønsker. Sammensæt et individuelt program - og uanset om hele gruppen er af sted på kursus sammen, eller om du ankommer alene, vil vi i teamet gøre vores bedste for, at du skal føle dig velkommen!
Du kan vælge blandt de mange moduler, som vi tilbyder på markedet. Modulerne varer 2, 4 eller 6 timer, og du bliver klogere på netop det, der interesserer dig, og giver mening i dit spejderarbejde. Få nye inputs og inspiration til arbejdet med spejderne, og skab nye kontakter i pauserne og på modulerne.
Beskrivelse af og tilmelding til moduler sker i medlemsservice.
De topmotiverede instruktører sætter rammerne om din markedsplads, og Madholdet sørger for god energi til at kapere de mange inputs og nye indtryk. Sammen sikrer vi gode spejderoplevelser, ny viden, erfaringsudveksling og ikke mindst suset af at være 125 klanspejdere, ledere og bestyrelsesmedlemmer på kursus samtidig.
Programmet starter lørdag kl. 8:45 med fælles velkomst og information, og modulerne kører fra kl. 9:00.
Du er meget velkommen fra fredag aften – hvor der er spejderhygge og natmad i Samlingsteltet.