The Wild

Dødssletten vil i løbet af weekenden danne rammen om konkurrencer mellem jer og de andre patruljer. For hver dyst I vinder, får I point og overlevelsesudstyr, som kan hjælpe jer tættere på sejr. Og hvis I ikke vinder konkurrencerne, må i skaffe udstyr og mad på en anden måde – måske har de andre patruljer, noget I kan bruge?
THE WILD er en kamp om overlevelse, og et actionfyldt løb, der giver voksne spejdere en udfordrende oplevelse.
8. – 10. marts 2019 bliver første gang du får muligheden for at prøve kræfter med THE WILD. Det kommer til at foregå i en skov i Nordsjælland – du får nærmere information, når du tilmelder dig. Men tilmeld dig hurtigt. Der er kun plads til 8 sjak.
Løbet er arrangeret af Danske Baptisters Spejderkorps, men spejdere fra alle fem spejderkorps kan deltage.