Robinson Crusoe
Dit Eventyr har for nyligt fundet denne flaskepost:
PUF Dit eventyr - Du bygger dit personlige eventyr

Tak for at du har fundet min flaskepost!
Mit navn er Robinson Crusoe og jeg er strandet på en hidtil ukendt ø, jeg kalder Skovbrynet.
Mit skib forliste og jeg har brug for hjælp, kom og red mig!
Jeg er her helt alene, jeg har foreløbig mad og redskaber til at overleve, men hvor længe det kan vare, ved jeg ikke.
Jeg har brug for hjælp til at komme væk fra øen Skovbrynet og tilbage til civilisationen.
Denne mand skal reddes! Vi vil samle 60 fantastiske spejdere og vi får brug for DIG!
Så hvis du:
- er eventyrlysten og vil prøve at leve på en øde ø
- gerne vil lære om patruljeliv og samarbejde
- har en overlever i maven
- vil være med til at bygge en tømmerflåde el. lign.
- og gerne vil på eventyr med 60 andre spejdere,
så er det lige dig, vi har brug for til vores redningsekspedition af Robinson Crusoe.
Pak rygsækken med overlevelsesudstyr, godt humør og gå-på-mod!
Glæd dig til 4 eventyrlige dage på en øde ø med selveste Robinson Crusoe.