PLan-start - PLan Mystifik

Røgen stiger over Mystropolis. Dagens kampe mellem Superheltene og skurkene er endelig ovre, og heltene kan endnu en gang kalde sig for sejrherrer. Imens starter byens indbyggere med at bygge byen op igen - "Mystropolis bliver bygget hver dag".
Superheltene fornemmer, at skurkene bliver stærkere og søger nu friske kræfter. Superheltene har iværksat Plan M.Y.5., og derfor er DU indkaldt til ekstraordinær superheltebootcamp. Uanset hvad din superkraft måtte være - kan du lave grød til ost, grave kæmpe huller eller stave herregodt - så er der brug for lige præcis dine evner til at styre Mystropolis på rette køl igen.
På PLan Mystifik får du muligheden for at leve dig ind i et fiktivt univers fyldt med mystik, sjov og læring. I løbet af ugen bliver du, sammen med en masse andre spejdere, udfordret på dine spejderkompetencer og indlevelsesevner. Du introduceres til forløbstanken, nye færdigheder og patruljesamarbejdet, og du får samtidig mulighed for at prøve det af i praksis. Vær klar på at møde dine nye bedste venner og forvent en efterårsferie pakket med oplevelser for livet. Tag den bedste historie med tilbage til skolegården og kom på PLan Mystifik - for intet er, hvad det ser ud til at være.
Du finder os også her:
- Facebook: https://www.facebook.com/groups/31526102
- Instagram: https://www.instagram.com/mystifik/