PLan 2 - PLan Røddinglund

Vil du udleve dine kunstneriske drømme, skal du opleve hede rytmer og kender du alt til lysende installationskunst? SkråPLan laver det flotteste comeback i uge 42 i år, med alle de største stjerner og navne!
Som PLan 2’er er det jer, der skal sætte scenen og tage ansvar for jeres kunstneriske tour de force. Vær med til at bygge en outdoor festival fra bunden af, lær at styre stjernenykkerne og håndtere konflikter i bandet, eller hvad med at blive alle tiders bedste manager, hvor du kan gå fra idé til udførsel.
Uanset om du har en indre band manager, eller hellere vil være den underspillede roadie, så vil du i bandet få venner og oplevelser for livet. Men hey, er din tropsleder eller din mor stadig ikke overbevist?
Vi kan afsløre, at vi skal blive world famous eksperter på forløbstanken fra start til slut, besøge alverdens street food boder og det kan være der sker uventede ting, når tour-bussen går i stykker. Du kan forvente at komme hjem med ny inspiration, masser af nye spejdervenner og et smil, der går op over begge ører.
Vi skal helt sikkert stå på de Skrå brædder på PLan Røddinglund i uge 42. Skal I med?
Du finder os også her: https://www.facebook.com/skraaplan.