PLan 2 - PLan Platypus

Måske drømmer du om at spy ild eller sende en raket højt op i luften? Er du klar på at få jord under neglene og komme lidt på dybt vand?
På kurset får du mulighed for at:
- Få nye venskaber og opleve et stærkt sammenhold
- Lære dig selv bedre at kende med vejledning fra et kærligt og dygtigt team
- Fordybe dig i spejderarbejde samt dine og patruljens styrker
- Opleve lejrliv under åben himmel og mærke elementerne på egen krop
Du vil komme i en patrulje med 6 andre og få venner fra hele Danmark. Sammen med jeres vejledere, vil I opleve den positive energi, der er på PLan Platypus, og som vil få jeres patruljefælleskab til at vokse.
Vi vil hjælpe jer med at finde det, I hver især bidrager med til patruljen, så I får mod på at bruge det endnu mere. Du vil også få lov til at prøve kræfter med patruljelederrollen og lære om, hvordan man er en god patruljeleder.
Alt kan ske, når man udforsker de fire elementer. Med en stærk patrulje får I luft under vingerne, så I kan gå gennem ild og vand og lande med fødderne solidt plantet i jorden!