Påskekursus på Toggerbo Spejdercenter

Venskaber, der knyttes over knitrende lejrbål. Grineflip, der gør maven helt øm. Natur og bjerge, der bare må udforskes på gåben. Udfordringer, der får krigeren og intellektet frem i dig. Alt dette og utrolig meget mere venter på dig og din patrulje på årets påskekursus på Toggerbo Spejdercenter.
Toggerbo Spejdercenter ligger i hjertet af Mols Bjerge, lige midt i Danmark. Påskekurset er for alle tropsspejdere. Det eneste, du skal gøre, er, at tilmelde dig, så skal knasterne, centermedarbejderne fra Toggerbo, give dig en rigtig fed spejderlejr.
Påskekurset er et patrulje kursus, hvor I tilmelder jer som en patrulje. Så dette er en fed tur til at styrke patrulje sammenarbejdet hjemme i gruppen eller holde et gensyn med din sidste plan patrulje. Knasterne vil vejlede patrulje og afholde aktiviteter der helt sikker vil flytte jeres samarbejde fremad.
Læs mere på Toggerbo.dk/paaske/