Kursus for nye mikroledere (Mikro 1)

Kurset henvender sig til dig som er ny leder i mikrogrenen og mangler nogle værktøjer til den daglige mødeplanlægning og inspiration. På kurset arbejder vi med de grundlæggende værktøjer, som man har brug for som ny leder.
Dit udbytte af kurset
• Færdige møder, som du kan bruge hjemme i gruppen
• Værktøjer til at planlægge og strukturere de daglige møder
• Viden om, hvordan man planlægger en tur for mikroer
• Værktøjer til at kommunikere med børn og forældre
• Masser af inspiration
På kurset vil der være rig mulighed for at erfaringsudveksle med de andre kursister og teamet.
Forudsætninger
Ny leder eller maks. 2 års ledererfaring. Desuden er det et krav, at du har deltaget i “ny i DDS” eller har tilsvarende erfaring. (Har du ikke taget dette kursus, så kontakt kursusleder – så finder vi en løsning).