JOTA JOTI

JOTA JOTI på Houens Odde vil foruden de generelle JOTA JOTI aktiviteter, også have fokus på KFUM-Spejdernes projekt Det Store Batteriprojekt om genanvendelse af batterier, samt oplysning om internationalt spejderarbejde med specielt fokus på KFUM-Spejdernes partnerskab med de tunesiske spejdere. Igennem partnerskaber er der blandt andet blevet lavet et Blogger Badge, som sætter fokus på dialog og ytringsfrihed - med specielt fokus på online debat og sociale medier.
Slutteligt har lejren naturligvis fokus på Verdensmålene med Verdensmål 16 om fred, retfærdighed og stærke institutioner i centrum.
JOTA JOTI på Houens Odde henvender sig primært til +13 årige. Der er plads til max 50 deltagere.
Det er gratis at deltage i lejren og alle er velkommen såvel spejdere som ikke-spejdere. Du kan både deltage som enkelperson og som en gruppe eller patrulje.