Aflyst - PLan-start - PLan Platypus

Hvis du tør at rejse den lange vej - helt til fjorden ved Wæthlæ, så venter dit livs oplevelse i vikingeborgen Breykjavik, hvor Kong Platy Jernnæb bor. Her bliver der holdt gilde i de store sale om natten, hvor mjøden flyder i stride strømme. Om dagen fyger gnisterne fra smedens hammerslag, mens røgen stiger op fra hver lille vikingeklans bålsted.
Du kan være sikker på, at der kommer til at være sjov og fede oplevelser nok til et helt spejderår!
Du vil:
- Lære folk at kende fra hele Daneriget, hvor I vil blive inddelt i små klaner på 7 personer.
- Opleve det tætte samarbejde i en lille vikingeklan.
- Opdage hvordan du og dine venner kan bidrage til klanen med hver jeres evner.
- Lave ægte vikingemad i det fri.
- Udfordre dig selv og blive skarp på både bål, rafter, mudder og lejrliv.
- Lære dig selv bedre at kende, med vejledning fra et kærligt og dygtigt team.
Så fat årerne på dit bedste vikingeskib, for der venter både stor hæder, rigdomme og vilde oplevelser til alle de modige skjoldmøer og hærdebrede krigere, som tør begive sig mod Breykjavik.
Til árs ok friðar!