Byg et solkomfur

Kort om solkomfurer
Hvad er et solkomfurEt solkomfur kan koge vand og mad ved solens stråler. Det er en supersmart opfindelse, som kan spare brænde og energi. I u-lande, hvor man tit må gå langt for at finde brænde til madbålet, er solkomfuret en meget velkommen ide.
ParabolEt solkomfur består af en blank parabol, som kan samle solens stråler i ét punkt. Hvis du hænger en gryde i det punkt, bliver den så varm, at du kan lave mad. Man kalder det punkt for brændpunktet.
Undersøg hvordan solkomfuret virker - og prøv selv at opfinde et.
OBS
Store solkomfurer kan blive meget varme - så vær forsigtig - og hav en voksen med, når du arbejder med solkomfurer.
Sådan gør du
Leg med brændpunktet
Tag en lup med ud en solskinsdag. Lad solen skinne igennem luppen og bevæg den op og ned. Læg mærke til, at du kan samle solens stråler i et punkt - brændpunktet. I brændpunktet er der meget varmt. Find nogle tørre, visne blade og læg et blad ind i brændpunktet. Kan du få bladet til at ryge og brænde? Vær forsigtig, så du ikke sætter ild i noget - eller brænder fingrene.
Opfind solkomfur
Du skal selv opfinde, hvordan dit solkomfur skal sættes sammen - men her er nogle ideer, som du kan bygge videre på.
ParabolDu skal bruge en parabol. Du kan lave en parabol selv af papmache eller karton. Eller du kan finde noget som har parabol-form. En wok? En halv fodbold? En gammel parabolantenne? En suppeske? Ja - brug din fantasi. Blank overfladeBeklæd din parabol med sølvpapir - eller et andet blankt materiale, som kaster solens stråler tilbage. FundamentLav et fundament, som din parabol kan stå på - og hvor parabolen kan drejes hen imod solen. 3 store sten på jorden kan måske gøre det. GrydeFå fat på en gryde, som kan hænge i en krog i en snor. En bålgryde er god. StativByg et stativ, som gryden kan hænge fra i en snor. Gryden skal kunne hejses op og ned, så du kan hænge den præcis i brændpunktet, hvor strålerne fra solen samles. Vand eller mad til grydenTag vand med som du kan varme i gryden. Du kan også tage te eller saft med, hvis I får det til at virke. Byg solkomfurByg dit solkomfur. Vend det mod solen. Hæng gryden i brændpunktet. Fyld vand i gryden - og følg med i, hvad der sker. Termometer og urHusk et termometer, som kan tåle vand og 100 grader. Så kan du måle, hvor varmt vandet bliver - og hvor godt dit solkomfur virker.
- Lupper
- En parabol - altså en flad halvkugle af et eller andet materiale
- Sølvpapir til at beklæde parabolen med
- Tape eller lim
- En bålgryde man kan hænge i en snor
- Grene eller rafter til at bygge et stativ, som gryden kan hænge i.
- Snor
- Kniv
- Krog til at hænge gryden i
- Termometer
- Papir og blyant
- Evt. andet værktøj
- Solskin
Hvad fungerede godt?
Hvis du skulle lave aktiviteten igen, er der så noget du ville gøre anderledes?

