Spejderen skal
- Spejderen skal være bekendt med generelle baderåd og Det Danske Spejderkorps sikkerhedsregler for badning.
- Spejderen skal kunne svømme 200 meter uden ophold på under 20 min.
- Spejderen har prøvet at iføre sig redningsvest og kan svømme min 200 meter iført denne.
- Prøven skal foregå i sø-, å- eller havvand.
Derudover er det hensigtsmæssigt at arbejde med:
- At spejderen har svømmet en distance på minimum 100 meter i åbent vand
- At spejderen har prøvet at svømme min 50m med tøj på. Denne test kan foregå i svømmehallen (hvis tilladelse fra bademester gives) eller allerhelst på åbent vand.
Varighed:
Mærket tages bedst over en længere periode, hvor dele af møder tilbringes i svømmehal. Er det muligt er foråret en god periode, så der kan sluttes med aktiviteterne i sø eller ved strand hen mod sommeren. Spejderne vil derved have beviset inden ture i sommeren.
Feedback/videreudvikling af mærket:
Har du en velegnet aktivitet eller en idé til, hvordan mærket kunne tilpasses/videreudvikles? Så skriv til program@dds.dk