Spejderne skal:
- Have tilbagelagt distancen på den fastsatte tid (sejlet distance – ikke geografisk afstand)
- Forberede sig i forhold til sejladsen og forholde sig til Søspejdernes 10 bud
- Forholde sig til, hvordan man er sammen, og hvordan man kan hjælpe hinanden undervejs
Målet med sømil-mærket er at give spejderne motivation til at sejle længere og sætte sig nye mål sammen med deres patruljekammerater, og at de dermed oplever, at de sammen kan mere, end de tror.
Bemærk: Da der er tale om sejlet distance og ikke geografisk afstand kan distancen derfor måles op med en GPS i båden.
- 10 sømil-mærket:
For at få 10 sømil-mærket skal sejladsen gennemføres i patruljefartøjer som en samlet sejlads, hvor det er tilladt at holde én pause undervejs. Sejladsen skal gennemføres uden motorassistance til andet end havnemanøvre.
Er deltagerne under 12 år, må der gerne være voksne ombord. Er deltagerne over 12 år, skal sejladsen gennemføres uden voksne ombord.
- 50 sømil-mærket:
For at få 50 sømil-mærket skal sejladsen gennemføres på højst 2 sammenhængende dage i patruljefartøjer uden motorassistance til andet end havnemanøvre og uden voksne ombord.
- 100 sømil-mærket:
For at få 100 sømil-mærket skal sejladsen gennemføres på højst 3 sammenhængende dage i patruljefartøjer uden motorassistance til andet end havnemanøvre og uden voksne ombord.
Feedback/videreudvikling af mærket:
Har du en velegnet aktivitet eller en idé til, hvordan mærket kunne tilpasses/videreudvikles? Så skriv til program@dds.dk