Tips: Sådan involverer I forældrene i gruppen
Aktive og engagerede forældre er en stor ressource for en spejdergruppe. Grupper, der har kultur for at involvere forældrene, får hjælp til alt fra praktiske opgaver til fede aktiviteter på spejdermøder. Fx har Kong Svend Gruppe haft succes med at involvere forældre i at bygge deres nye bålhytte, fra at grave og støbe fundament til at sætte tag. En stor del af gruppens ledere er forældre og en stor ressource i gruppen. Hvad kan man gøre for at få involverede forældre?
Sæt kaffe på kanden
Første skridt er at lære forældrene at kende. Mange grupper har succes med at sætte kaffe på kanden i forbindelse med deres møder for de mindre spejdere og byde forældrene på en kop kaffe, når de henter eller bringer. Vær en god vært, byd velkommen og brug tid på at snakke med forældrene, så de føler sig velkomne, og I lærer dem at kende.
Tips og tricks til forældreinvolvering
- Vis, at I har det sjovt
- Lær forældrene at kende
- Spørg om hjælp til konkrete og overskuelige opgaver som interesserer forælderen
- Efterhånden som forældrene involverer sig i gruppen, kan I spørge, om de vil have mere ansvar
- Opret familiespejd. Her er forældrene en del af aktiviteterne, og de får en naturlig forståelse for spejderlivet og bliver en del af fællesskabet. Det er en god forudsætning for at være leder.
Det kan virke banalt, men på et travlt spejdermøde kan man hurtigt glemme at vise interesse for forældrene. Det kan derfor være en god ide at sætte en leder af til kun at være vært. Når først forældrene kender jer, så er det meget nemmere at få dem til at hjælpe på fx arbejdsdagen eller på et spejdermøde, fordi I har en relation.
Forklar selvfølgelighederne
Mikro, senior, division, gruppeleder. Som spejdere har vi særlige udtryk, som vi ikke kan forvente, at andre forstår uden nærmere forklaring. Når I fx taler med forældre, bør I derfor tale et sprog, som alle kan forstå. Anja Ravn, minileder i Kong Svend Gruppe, gør meget ud af at sætte sig i forældrenes sted:
”Jeg blev leder uden at have været spejder tidligere, og der er mange nye ord og begreber, når man starter til spejder. Jeg gør mig derfor umage for i informationsmails, invitationer og samtaler med forældre at forklare de ord, vi bruger. Når vi inviterer til divisionsturnering, skriver vi ofte, hvad en division er, hvad er et spejderløb, og hvad er en gren. Det tror jeg er med til at gøre spejderverdenen mindre fremmed.”
Spørg den enkelte forælder
Næste skridt er at spørge om forældrene vil hjælpe. Når man ser på frivillige i foreningslivet generelt, er den mest hyppige anledning til, at man bliver frivillig, at man bliver opfordret eller valgt. Spørg på baggrund af jeres kendskab til forælderen. Er det en forælder, der gerne vil lave spejderarbejde med børnene, eller er der noget andet, han/hun er god til? Det kunne være at tage billeder, søge fonde eller gå på jagt.
Organiser hjælpsomme forældre i udvalg
Nogle grupper har udvalg af forældre, seniorer og tidligere ledere, der varetager forskellige opgaver. Det kan være at vedligeholde gruppens materialer, står for kommunikationen i lokalavisen, på hjemmesiden og facebookgruppen, lave mad på gruppearrangementer eller instruere i kajak.
Nogle grupper har en forældrebank, hvor de skriver forældrenes kompetencer ind, så de ved, hvem de skal kontakte, hvis de har brug for hjælp til en bestemt type opgave.
Når I spørger, om de vil hjælpe, så skal det være med en konkret og overskuelig opgave. Det kan eksempelvis være at hjælpe til på et spejdermøde med instruering i båltænding, partering af en fasan eller at lege en leg afhængigt af, hvad der er forælderens kompetencer. Det kan også være at hjælpe på arbejdsdagen med at male en væg eller grave en ny bålplads.
Vis, at I har det sjovt
Tænk over, hvilken historie I fortæller, og hvad I viser, når I er sammen med spejderne. Fortæl om de sjove oplevelser med spejderne og de andre ledere. Vis de sjove spejderaktiviteter frem, når I har chancen, fx på ture, og når forældrene kommer og henter. Hvis I fortæller, at minigrenen lukker, medmindre I bliver en leder mere, er der få, der har mod på at starte. Man vil gerne være del af noget, fordi det er fedt – ikke fordi man skal.
Sådan rekrutteres de fleste frivillige
Frivilliges anledninger til at komme i gang med det frivillige arbejde:
- Jeg blev opfordret eller valgt: 52%
- Egen interesse: 46 %
- Børns aktiviteter: 20 %
- Medlemskab af en organisation: 14 %
- Det var nødvendigt: 13 %
- Dernæst følger øvrige anledninger som fx, at man fik tid til overs eller så en annonce.
Kilde: SFI – DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD (2014): UDVIKLINGEN I FRIVILLIGT ARBEJDE 2004-2012
Accepter det niveau, forælderen har lyst til at bidrage på
Det kan være overvældende at starte som ny leder. Vil en forælder hjælpe til, så er det vigtigt ikke at skubbe en masse ekstra opgaver på. Lysten til at involvere sig skal nok komme. Anja, minileder i Kong Svend Gruppe, fortæller:
”Det kan tage et helt år at komme rigtigt i gang med at være spejderleder. Min kæphest er, at vi skal acceptere den enkeltes situation og den tid og lyst, de har til at involvere sig. Det er i orden at hjælpe til på de møder, man kan, og fx ikke have lyst til at planlægge. Folk får næsten altid lyst til at være mere med, når først de har oplevet glæden ved spejderlivet.”
Ideer til andre måder at komme i kontakt med forældre på
- En gruppe tilbyder forældrene, at de kan løbe sig en tur, mens der er spejdermøde og låne gruppens bad efterfølgende. Dette giver værdi til forældrene og grobund for en god relation.
- I de små grene er det oplagt at få forældrene til at hente og bringe spejderne på ture. Opfordre dem til at koordinere samkørsel. På den måde skaber forældrene bånd til hinanden.
- Inviterer forældrene på besøg til bålmad, som de laver sammen med deres børn. Det giver forståelse for spejderlivet.
- Nogle spejdergrupper laver familieture, hvor familierne er med på aktiviteter og overnatning. Det skaber et stort fællesskab i spejdergruppen.
Sådan gjorde Kong Svend Gruppe
Anja Ravn startede som mikroleder og er nu blevet minileder. Begge grene er i disse år vokset meget både i antallet af spejdere og ledere. At der også er kommet en del nye ledere skyldes en dedikeret og målrettet indsats fra ledernes side ift. at involvere forældrene. I dag der er 26 spejdere og 5 ledere i mikrogrenen og 40 spejdere og 8 ledere i minigrenen.
Mikrogrenen har god erfaring med, at der de første 3-5 møder efter oprykning er kaffe på kanden og afsat tid til, at en eller flere af lederne kan tage en snak med forældrene i starten af mødet. Det er en god anledning til at lære forældrene at kende. Nogle forældre bliver under mødet og hjælper til. Eksempelvis har en forælder taget en stor tørn med at fjerne planten bjørneklo på spejdergruppens grund. En anden god erfaring er at arrangere fælleskørsel til arrangementer, så forældrene lærer andre spejdere og lederne at kende.
