Korpset, grupperne og divisionerne bliver anset som selvstændige dataansvarlige for den data vi behandler i Medlemsservice. Hvad der præcist ligger i den rolle/opgave, kan I blive klogere på gennem de guides og vejledninger, der er udarbejdet og vi vil fortsat løbende udsende info til enhederne, som vi selv bliver klogere på reglerne, gennem nye fortolkninger og domme.
Samtidig arbejder vi videre med at finde den gode løsning på nogle af de udfordringer, I måske står overfor i arbejdet med reglerne, så I fortsat kan fokusere på det, der driver værket, nemlig spejderarbejdet ude i grupperne/divisionerne.