Guide: Vælg det rigtige telt

Teltet er en af de største økonomiske investeringer, du foretager som person med hang til livet under åben himmel, men også en vigtig investering, da teltet udgør dit hjem på tur. Det kan dog være mere end svært at finde vej gennem junglen af materialer, sindrige stangkonstruktioner og priser.

Som ved køb af alt andet friluftsudstyr er det første skridt at klarlægge dit behov. Hvad skal du bruge teltet til, under hvilke forhold, hvor mange personer skal der være plads til, og hvad siger din økonomi? Når det er på plads, er det tid til at kigge nærmere på de enkelte teltkonstruktioner. Herunder kan du læse om de tre mest typiske konstruktioner, tunnel, kuppelog lavvu.

1. Tunneltelt

Tunnelkonstruktionen ses ofte fra skandinaviske fabrikanter og bygger på en tradition, hvor man vandrer med teltet fra sted til sted. Et typisk eksempel er fjorten dages vandring i Jotunheimen i Norge, hvor alt fra mad til telt bæres i rygsækken. 

Her giver tunnelkonstruktionen, med sine tværgående buer, typisk en lav vægt og god vindstabilitet set i forhold til, hvor meget plads der er i teltet. Af andre fordele kan nævnes, at tunneltelte typisk er nemme at slå op, og de generelt har en stor apsis til ens udstyr.

Ulemper er der dog også. Du skal have mange pløkke og barduner i teltet for at ride en storm af, og tunnelkonstruktionen er optimeret til at tage vinden ind fra de to ender og ikke siden. Det fungerer fint, hvis vinden ikke skifter, men vi er jo som bekendt ikke herre over vejret. Der er dog visse tunneltelte, der optimerer designet, så de bedre kan modstå sidevind. Et eksempel er producenten Lightwave, der bl.a. har bukket det midterste stangled en anelse, så stangen ikke bukker så let, når vinden presser sig på.

Derudover kan især de små tunnelkonstruktioner have en tendens til at virke klaustrofobiske på andendagen i heldagsregn, da det er svært at sidde 2 eller 3 op i teltet på samme tid. Dertil kommer, at yderteltet skal trækkes langt ned mod jorden for at få konstruktionen til at stå ordentligt, og det kan give problemer med kondens. Derfor ser man typisk også store ventilationsåbninger på tunnelteltene.

2. Kuppeltelte og geodætiske telte

Kuppelteltet, eller den geodome konstruktion, tager sit udspring i en mere amerikansk tradition. Konstruktionen giver typisk meget vindstabile telte grundet de krydsende stangkonstruktioner. Der er mange forskellige måder at krydse stængerne på, hvor det mest simple er to stænger, der krydser hinanden, som vi kender det fra de typiske festivaltelte.

Konstruktionen betyder, at teltet er selvstående, i modsætning til tunnel- og lavvuteltene. Det giver dig frihed til at flytte rundt på teltet i opslået tilstand, samtidig med at teltet typisk kan stå på mindre plads. Det er praktisk på fjeldet eller i bjergene, hvor det ikke altid er nemt at finde en hel fodboldbane at slå lejr på. At konstruktionen kan stå selv er også en fordel, hvis du skal slå lejr på klippe, hvor der umiddelbart ikke er mulighed for at slå pløkke i.

Kuppelkonstruktionen er som udgangspunkt en smule mere besværlig at få sat op end både tunnel- og lavvuteltene, da stængerne krydser hinanden flere gange, samtidig med at der ofte er forskellige stanglængder. Så med disse telte er det meget vigtigt, at du lærer dit telt at kende, inden du drager på tur. Der er ikke noget værre end at stå i en storm med regnen piskende ned og bikse med at få teltet op at stå. Det er meget bedre at indøve rutinen under bedre forhold.

Når det er sagt, bør du uanset konstruktion altid slå dit telt op, inden du tager af sted, for at tjekke om alt nu er, som det skal være. Det er fx svært at få teltet til at stå, hvis du mangler pløkker eller stænger!

En afart af kuppelteltet er geodætiske telte, som har mange krydsende stænger og buer. Denne teltkonstruktion er også selvstående og meget vindstabil, og bruges i meget hårde forhold til fx bjergbestigning og ekspeditioner.

3. Lavvu

De seneste år er der en tredje type af telte, der blander sig i udvalget af letvægtstelte til fjeldbrug. Det er lavvuen eller kåten - kært barn har mange navne. Det amerikanske mærke GoLite var nogle af de første til at introducere den ultra-lette konstruktion med kun en stang i midten. Mange kikkede lidt skævt til denne simple konstruktion i starten, men nu tilbyder langt de fleste teltproducenter telte i denne genre og med god grund. 

Egenvægten på kåterne er typisk lav, og de er lette og hurtigere at rejse. Komforten er i top, da der er fuld ståhøjde og god udnyttelse af grundarealet.  Lavvu-konstruktionen gør, at det både kan bruges som overnatnings- og samlingstelt. Og så kan man ofte have et ildsted eller en kamin i midten - en feature, der gør det til et oplagt vintertelt. Ulempen ved konstruktionen er vindstabiliteten. Den er ok, hvis du ikke skal ud og ligge i den hårde vind på fjeldet eller kan finde mindre vindpåvirkede områder at slå teltet op i. 

Materialer: Vandsøjletryk, vægt og holdbarhed

Teltverdenen er fyldt med tekniske forkortelser for alle tænkelige aluminiumskvaliteter, yder- og indermaterialer, ventilationssystemer, stangkonstruktioner – ja, rækken er næsten endeløs. Det er en af årsagerne til, at det kan virke uoverskueligt at sammenligne forskellige teltmærker, og hvilke behov de kan dække.

En af de fællesnævnere, der oftest bruges i sammenligning af telte, er vandsøjletryk. Vandsøjletrykket siger noget om, hvor mange millimeter vandsøjle, der kan befinde sig oven på et materiale i et minut, før der kommer en dråbe vand igennem. I den forbindelse skal det siges, at et materiale, der kan klare 1500 mm vandsøjletryk, er vandtæt nok til at klare en regnfuld storm. 

Vandsøjletrykket er umiddelbart et fint sammenligningsparameter, men det gør det langt fra skudsikkert. En producent kan nemlig sagtens tage en billig polyester og lime en omgang Vita Wrap på, og så har du et ydermateriale, der kan klare et meget højt vandtryk, men det er nok begrænset, hvor lang tid teltet holder. 

De yderteltsmaterialer, der dominerer, er nylon og polyester. Nylon er som udgangspunkt mere elastisk og har derfor en bedre rivstyrke. Rivstyrken bliver dog også øget af vævningen i begge materialer. En populær løsning er den såkaldte ripstop-vævning, der øger rivstyrken. Nylon giver som hovedregel også lettere telte. Ulempen er, at nylons elasticitet også får dugen til at hænge mere, når der kommer fugt på. Det er polyester ikke i så høj grad påvirket af.

For at gøre materialerne vandtætte, behandles de med PU (poly-uretan) eller silikone. PU er det mest almindelige, men det er langt fra så holdbart som silikone. En silikonebehandling er også med til at øge rivstyrken, hvorimod PU har den modsatte effekt. En væsentlig gevinst ved det silikoniserede oversejl er også, at det ikke suger vand og derfor ikke kommer til at veje ekstra i rygsækken, selvom det er blevet vådt. 

Begge materialer bliver nedbrudt af UV, men polyester er en anelse mere modstandsdygtigt over for disse stråler. Uanset materiale skal du ikke regne med, at dit telt varer evigt. Du kan dog behandle teltet med omhu og derved forlænge levetiden. Prøv at undgå at lade det stå oppe i længere tid i direkte sollys, hvis det ikke er nødvendigt. Sørg også altid for at tørre og rengøre dit telt, når du kommer hjem fra tur. Du kan også genimprægnere dit ydertelt. Men når du er ude i den løsning, er det ved at være tid til at spare sammen til et nyt. 

Kondens

Langt de fleste telte er vandtætte, men alligevel kan du opleve at vågne op i et telt, der er fyldt med vand og fugt – hvad sker der? Årsagen til dette er som regel kondens og meget sjældent et utæt telt. Tværtimod er kondens et sikkert tegn på, at teltet rent faktisk er tæt – og måske endda for tæt.

Der er 4 hovedårsager til dannelse af kondens i teltet.

1. Madlavning i teltet – undgå så vidt muligt dette, da fugten sjældent kan slippe ud.
2. Udånding og sved, mens du sover. I løbet af natten afgiver du 0,5 – 1,5 liter væske gennem udånding og sved. 
3. Fugt fra jorden – den absolut største synder i kondensdannelsen er fugt, der stiger op fra jorden. Undgå derfor så vidt muligt at slå teltet op på fugtig undergrund, da dette maksimerer kondensdannelsen. Du kan dog relativt nemt undgå denne kondens ved, at lægge et footprinteller blot en presenning i teltets apsis.
4. Tøjtørring i teltet – har du vådt tøj med ind i teltet, kan du dårligt undgå, at der dannes kondens, når tøjet tørrer.

Den bedste måde at undgå kondens på, er at sikre bedst mulig ventilation i teltet. Brug derfor alle ventilationskanaler, og lyn først teltet til, når det er absolut nødvendigt.

Tre spørgsmål, du skal stille dig selv, inden du køber dit næste telt

1. Brugsområde. Hvad er den realistiske brug?

Her kan det være relevant at se på, om det primært er weekendture, ugelange fjeldture eller bjergbestigning, teltet skal bruges til. Skal det bruges sommer, efterår eller vinter? Hvis du fx skal bruge teltet under varme forhold, bliver de dyre toptelte hurtigt alt for tætte. 

2. Komfort. Hvor mange personer skal der være plads til?

Beregn ca. 50 cm i bredden pr. person. Skal I have rygsække inde i teltet, er det en god idé at se på konstruktioner med apsis, eller lavvuen, der byder på meget plads i forhold til vægt. Hvis du skal bruge teltet som “basecamp-telt”, er det absolut værd at overveje kuppel og lavvu-konstruktionerne, da de typisk giver bedre rummelighed.  

3. Pris. Hvad har du råd til?

Ikke alle har behov for det vildeste ekspeditionstelt - tværtimod. Skal du bruge det til weekendture i skoven, er der intet behov for at købe toppen af poppen. Her kan et 1500 kroners turtelt absolut være lykken.

Har du andre gode tips til valg af det rigtige telt? Skriv en kommentar herunder eller send en mail til web@dds.dk