Guide: Udstyr og tøj til vandreturen
En god turoplevelse handler ikke om, hvor nyt og moderne udstyret er, men om udstyret kan udfylde sine vigtige funktioner som at holde dig varm og tør. Før du tager af sted, er det en god ide at kende dit udstyr og tjekke, at det er i fin stand.
Tøj: Klæd dig på efter trelagsprincippet
Din krop fungerer bedst, når den er ca. 37 grader. Varmen i kroppen produceres ved hjælp af energien fra den mad, du spiser. Når du sover, producerer kroppen omkring 75 watt i timen i form af afgivet kropsvarme. Ved fysisk aktivitet øges forbrændingen og dermed også varmeproduktionen, og kroppen kan producere op til 1000 watt.
For at kroppen kan holde den rette temperatur, må varmeproduktionen og varmetabet være i balance. Hvis varmetabet er stort, begynder du at fryse, og hvis varmetabet er mindre end varmeproduktionen, bliver du for varm og begynder at svede.
På en tur bliver kroppen udsat for forskellige temperatursvingninger. For at hjælpe kroppen til at holde den rigtige temperatur, bør du klæde dig på efter ”trelagsprincippet”. Med flere tynde lag er det let at tage tøj af og på for at regulere temperaturen.
Inderlag
Tættest mod kroppen bør du have et lag, som ånder godt, så sveden kan ledes væk fra huden. Dette lag kan være lavet af forskellige materialer, såsom uld eller kunstfiber. Uld har den egenskab, at det varmer rigtig godt, også når det er fugtigt. Dog ånder det ikke lige så godt som kunstfiber. Kunstfiber ånder godt, men varmer ikke i samme grad som uld, og slet ikke når det er vådt.
Bomuld bør du undgå at have på som inderlag. Det holder på fugten, og du risikerer derfor at blive hurtigt kold, når du fx stopper for at tage frokost.
Mellemlag
Mellemlaget skal være varmt, let og åndbart. Dette lag bruges næsten ikke, når du bevæger dig, men tages på, når du holder pause. Her er en god uldtrøje, eller en fleece- eller microfiberjakke helt i top. De varmer og ånder alle godt.
Et mellemlag af bomuld kan også bruges, men det varmer ikke, hvis det er vådt, og tørrer også langsomt.
Yderlag
Yderlaget skal holde dig tør og beskytte mod vinden. Derfor skal det helst være vand- og vindtæt. Herudover må det gerne være slidstærkt og have nogle gode lommer til kort og kompas eller andet praktisk forhåndenværende.
Vind- og vandtætte skaljakker er helt ideelle som yderlag, da de også kan ånde. De er dog også ret dyre, så en almindelig regnjakke kan også gøre det.
Fodtøj
Til almindeligt spejder- og friluftsliv i Danmark kan man komme rigtig langt med vandresko eller -sandaler, der også har den fordel at være lette. Og vandresko vil som regel også være fine til kortere weekendture uden megen oppakning og uden udfordrende terræn.
Men skal du gå med tung rygsæk og have oppakning med til flere dage, er vandrestøvler at foretrække, da de giver den fornødne støtte til anklerne og sørger for, at dine fødder skal "arbejde" mindst muligt undervejs. Det gælder ikke mindst, hvis du skal gå mange kilometer i kuperet terræn i fx Norge eller Sverige.
Vandrestøvlerne skal være behagelige at gå i, give støtte til anklerne og holde fugtighed ude. Støvlerne og sålerne kan have forskellig stivhed, afhængigt af hvad de skal bruges til. Jo flere kilo, du skal bære, og jo mere udfordrende terræn, du skal ud i, jo mere mening giver det at vælge en stivere støvle for at få ekstra støtte.
Pasform
Derudover er det vigtigt, at støvlerne har den rigtige pasform - har du en bred fod, skal du gå efter en bred støvle osv. Støvlen må gerne sidde tæt om foden, men det er vigtigt, at tæerne ikke støder mod enden af støvlen. Samtidig skal der være plads til, at din fod kan 'vokse' en smule i støvlen, når du går mange kilometer. Skal du prøve støvler, så vær opmærksom på, at dine fødder er mindst om morgenen og vokser lidt i løbet af dagen.
Er du usikker på valget af støvle, mens du står i butikken, kan et godt tip være at købe støvlen med hjem og så prøve at gå en times tid med den indenfor. På den måde kan du mærke, om den begynder at gnave, og du har stadig mulighed for at levere støvlen tilbage. Afprøv aldrig en støvle udenfor med det samme, da du så ikke kan returnere den i butikken.
Med eller uden membran?
Støvler er typisk enten med eller uden Gore-Tex-membran. Med en membran i støvlen, kan du være sikker på, at støvlen er helt vandtæt. Samtidig er Gore-Tex-membraner også åndbare, så du ikke føler, du går rundt med plastikposer om fødderne. Støvler med Gore-Tex er godt egnet til vandring i Skandinavien, til sumpet terræn, eller hvis du skal gå rundt i sne.
Smør dine støvler
En almindelig læderstøvle uden membran kan gøres nærmest vandtæt ved at give den godt med læderfedt eller -voks. Fedtet vaskes efterhånden af ved brug, så på lange ture i fugtigt terræn er det godt at have ekstra fedt med.
Med en almindelig læderstøvle uden membran kan du ved at påsmøre fedt selv styre støvlens vandtæthed vs. åndbarhed. En rigeligt smøret støvle giver god vandtæthed, men knap så meget åndbarhed og vice versa.
Der er dog også gode argumenter for at vælge en støvle uden membran. Støvler uden membran ånder generelt lidt bedre. Har du tendens til varme fødder, kan det derfor være en idé at vælge en støvle uden membran. Derudover gælder det, at støvler med membran tørrer ganske langsomt, hvis de først er blevet våde indvendigt. Hvis du ved, du ofte kommer til at gå i vand over ankelniveau, kan det også tale for en støvle uden membran.
Det er også en fordel at have et ekstra sæt lette sko med, som man kan skifte til, når dagens vandring er overstået. Herved går du ikke rundt i svedfugtige støvler hele døgnet, og det kan samtidig være en god aflastning at komme i nogle lettere sko, når man bare er i lejren.
Sokker
Ligesom resten af kroppen sveder din fødder. Derfor kan det være en god ide at have en svedtransporterende sok inderst mod huden, som kan lede sveden væk og holde din fod tør. Udenpå den svedtransporterende sok kan du så have en vandresok eller mors hjemmestrikkede uldsok. Fordelen ved at bruge en indersok er også, at du får skabt et ekstra gnidningslag mellem de to sokker. Dette nedsætter risikoen for vabler. En vandresok er lavet således, at den har støttende punkter på vitale steder. Den hjemmestrikkede uldsok kan godt miste faconen og derved øge risikoen for vabler.
Sovepose
En af de ting du bør bruge lidt penge på, er en god sovepose. Hvis du ikke får en god nats søvn, kan resten af turen blive rigtig dårlig. Der findes to typer soveposer; fiberposer og dunposer. Er du meget på tur både sommer og vinter, kan det være rart med to poser, en til sommerbrug og en til vinterbrug. Men langt de fleste kan klare sig med det, man kalder en tre-sæsoners sovepose.
- Fiberposer: Fyldet er lavet af kunstfibre, som lidt ligner små fjedre eller pastaskruer. Fordelen ved fiberposer er, at de varmer, selvom de bliver våde, og så er de billigere end dunposer.
- Dunposer: Fyldet er typisk af gåsedun, som kan have forskellig kvalitet afhængigt af isoleringsevnen. Fordelen ved dunposer, er at de fylder og vejer mindre end fiberposer. Samtidig holder dunene isoleringsevnen næsten dobbelt så lang tid som kunstfibrene. Til gengæld er dunposer dyrere end fiberposerne.
Liggeunderlag
Et liggeunderlag skal ikke kun sørge for, at du ligger blødere og mere jævnt om natten. Det skal også isolere dig fra kulden fra jorden. Om sommeren behøver det ikke være ret tykt for at isolere nok, men om vinteren kan det være nødvendigt at have et tykkere underlag. Du kan også bruge to tynde i stedet.
Oppustelige liggeunderlag er ofte komfortable og kompakte, men de kan også let få huller. Hold dem væk fra bålet og brug dem ikke på skarpt underlag. Skumunderlag fylder lidt mere, men du behøver til gengæld ikke frygte huller.
Rygsæk
Hvis du skal af sted på vandretur, må du have en god rygsæk til dit grej. Det er vigtigt, at tasken passer til dig. Det vil sige, at ryglængden er rigtig, at den har et solidt hoftebælte, som støtter, og skulderremme, som gerne er polstrede.
Husk, at det ikke er nok bare at kigge på rummålet på rygsækken. Det kan blive en rigtig dårlig vandretur, hvis du har skaffet en 65-liters rygsæk, som er lavet til korte mennesker, hvis du selv er 1,90 og vice versa. Prøv altid en rygsæk på inden køb, og allerhelst med vægt.
Når du indstiller rygsækken, skal du løsne skulderremmene helt og tage rygsækken på. Så spænder du hoftebæltet. Midten af bæltet skal være der, hvor dit hofteben stikker ud. Det skal hverken sidde over eller under. Når du har strammet bæltet ind, kan du spænde skulderremmene, så de sidder behageligt og støtter. Du skal bære omkring 70 % af vægten på dine hofter, så det er vigtigt, at det sidder ordentligt.
Pakkeliste til vandreturen
Her er der en brutto-pakkeliste til en vandretur.
Tøj:
- Undertøj (fx uld eller kunststof)
- Vandresokker samt varme sokker til lejren
- Varm trøje (fx fleece eller uld)
- Bukser (gerne hurtigttørrende og vindtæt)
- Jakke (gerne vindtæt)
- Regntøj
- Hue, vanter og tørklæde
- Vandrestøvler
Lejr- og personligt udstyr:
- Telt
- Sovepose
- Liggeunderlag
- Pandelampe
- Kort, kompas og evt. GPS
- Kortmappe
- Mobiltelefon
- Førstehjælpsudstyr
- Reparationskit
- Plastikposer og/eller drybags
- Stearinlys
- Toiletsager
- Toiletpapir
- Håndklæde
- Solcreme
- Solbriller
- Myggespray
- Kniv og/eller multitool
- Evt. Økse og sav
- Evt. reflekser, hvis dele af turen fx går langs landevej
Proviant og madlavning:
- Tallerken, kop og bestik
- Drikkedunk
- Termoflaske
- Mad og drikke
- Trangia
- Brændstof til trangia
- Tændstikker
- Stegepande og kedel
- Skærebræt
- Opvaskeudstyr