Adventurespejd: Fitness for hjernen

I gamle dage kaldte man det en overlevelsestur. I dag hedder det adventurespejd, og det handler om meget mere end overlevelse. Det handler om udfordringer og kontrol, om at udvikle sig, og ikke mindst om gode historier. Det er ikke et spørgsmål om at overleve, men om at leve.

Men hvorfor er det at leve lig med at tilbagelægge kilometervis af ufremkommelige skovstier med en flok seniorer udklædt som den russiske mafia i hælene? At tilbringe en nat i redningsflåde på Vesterhavet? At liste sine ømme, vablede fødder ned i en fugtig sovepose i en klam bivuak?

Udfordring = udvikling

Adventurespejd bliver ofte beskrevet som en katalysator for personlig udvikling og måske med god grund: “Når man overkommer et adventurerace og får skubbet ved sin egen personlige grænse, lærer man et vigtigt kognitivt redskab; nemlig det at vende negative tanker til positive. Det redskab bruger man, næste gang man står over for en ny udfordring. Det er det, man kalder udvikling.”
Det fortæller Rune Dall, der er bestyrelsesmedlem i Dansk Idrætspsykologisk Forum (DIFO) og forsker i sportspsykologi og talentudvikling på Aarhus Universitet. Han forklarer, at de negative tanker oftest lyder: ‘Nej, det tør jeg ikke, det her. Det vil jeg ikke’. Med de kognitive redskaber kan du fortælle dig selv, at du godt kan overkomme udfordringen.
“Man kan sammenligne det med at styrketræne sine muskler. Ligesom med musklerne belaster man psyken, når man bliver udfordret, og når man overkommer belastningen, er ens psyke blevet stærkere”, siger Rune Dall.

Ekstrem eller ej

Udfordringer behøver ikke være ekstreme. Så længe en aktivitet kræver, at man skal ud af sin comfort zone, er det en udfordring. Rune Dall giver eksemplet, at hvis det er for nemt og uproblematisk for en spejderpatrulje at bygge en bivuak, er det lederens opgave at gøre opgaven sværere. “Så må lederen udfordre spejderne ved at sige, at bivuakken skal bygges på en skråning eller uden snor, eller med lukkede øjne for eksempel,” siger han, “udvikling kommer, når man tilegner sig en ny kompetence. Når man gør noget nyt, som man ikke kunne før.”
Det behøver ikke være adventure for at være udfordrende. Andre sportsgrene kan også være udfordrende, hvis man ikke har kompetencerne. “Man skal jo træne for at lære nye ting. At lære at strikke eller bygge et skur i haven kan også være udviklende. Men narrativet i det er jo ikke så spændende. Det er ikke en god historie.” Ifølge Rune Dall afhænger det af samfundet. Det er samfundet, der kræver, at ens fortælling er spændende.
“I vores samfund har alle kontrol over deres liv. Ved at bryde grænserne for, hvad der i samfundets øjne er sikkert, udviser man en ny form for overskud og kontrol,” siger Rune Dall. Han fortæller, at når man har overskud til at træne sig op til et maraton, signalerer man, at man også har overskud i andre aspekter af sit liv. Man kan altså på denne måde være med til forme andres syn på en selv.

En ny fortælling

At dyrke udfordringer handler også om at iscenesætte sig selv. At se sig selv som en bestemt type og vise, at man har overskud. Det er en del af en sociologisk trend at søge anerkendelse gennem et narrativ, man opbygger både i og omkring sig selv.
Det at gå til spejder er, som alle andre aktiviteter, med til at forme andres syn på individet. De nye former for adventurespejd giver altså en ny fortælling, og det narrativ, der bliver tilhæftet udøveren, er dermed anderledes end hos andre. De udfordringer, som den enkelte møder i adventurespejd, kan altså være med til at skabe en ny fortælling om individet. Både fra individets eget perspektiv og fra den omgivende verdens.

Men selvom adventurespejd i den grad giver anledning til udvikling for den enkelte, er det kun én del af løbene. En anden vigtig del er det fællesskab og samarbejde, som er uomgængeligt, hvis man har ambitioner om at klare sig godt igennem et løb. Opgaver, der ikke kan løses alene, stiller krav til den enkelte om at få gruppen til at fungere, og samspillet mellem individ og fællesskab er en anden vigtig ingrediens i adventurespejd, som ligeledes giver stof til refleksion og udvikling af den enkelte.

Adventurespejd er ikke enkeltstående aktiviteter, men en sammenhængende ramme, hvor man bruger sine færdigheder og udfordres på disse. På den måde giver det pludselig mening med alle de tilegnede spejderfærdigheder og de relationer, man har bygget op i patruljen. Det er kulminationen eller forløsningen på det arbejde, man har tilegnet sig på f.eks. møder og kurser.

Et vigtigt element i adventurespejd er fantasien, som stiler efter at skabe en ramme, der får tankerne væk fra hverdagen. Der er fokus på de overraskende elementer og det ukendte.

Konkurrenceelementet i adventurespejd-løbene stimulerer historiefortællingerne om de fælles oplevelser. Samtidig giver konkurrenceelementet deltagerne en ramme at måle sig op imod, og dermed øge motivationen til at yde sit ypperste på hvert løb.

Der er et voksende antal løb tilgængelige derude, så det er bare at dykke ned og udforske mulighederne i Adventurespejd - hvem ved, måske lærer du også en ting eller to om dig selv og dine patruljekammerater undervejs.