Vild leg
På denne side finder du viden, refleksioner og inspiration til at skabe plads til vild leg i spejderarbejdet.

Vild leg er leg, der kilder i maven. Den særlige følelse af spænding og forventning, der opstår lige før man tager springet, klatrer lidt højere eller prøver noget, man ikke er helt sikker på, at man kan. Her undersøger børn og unge, hvad de tør, hvad de kan, og hvad der sker, når noget føles lidt usikkert. Gennem vild leg udvikler de mod, dømmekraft og handlekraft. Ikke fordi legen handler om fare, men fordi den giver erfaringer, som ikke kan læres gennem forklaringer alene. Dyk ned i artikler, forskning og aktiviteter, der giver plads til det, der kilder i maven.