Jump to Navigation

Vis, hvad spejder er

Vis, hvad spejder er

Det vi siger, er det vi gør – fra overskrift til de aktiviteter vi tilbyder børn og unge. Bliv klogere på vores kommunikationsstrategi her.
Nøgleord:
, , , , ,

Oak City Rally

Gør det danske spejderkorps synligt!

For at styrke vores synlighed arbejder vi med en kommunikationsstrategi, der skal sætte ord på vores budskab og støtte op om hvordan vi får det gjort synligt og relevant. Både for os selv som organisation og for resten af den danske befolkning.


Hvorfor skal vi have en strategi for kommunikation?

Formålet med en kommunikationsstrategi er at skabe en tydelig retning i den måde, hvorpå vi synliggør Det Danske Spejderkorps – både internt og eksternt. Formålet er at identificere de områder, hvor vi kan kommunikere kraftfuldt, overbevisende og unikt. Vores hovedbudskab er:


I Det Danske Spejderkorps får børn og unge udfordrende adventureoplevelse, et internationalt perspektiv, og vi udfordrer børn og unge til selv at skabe og gennemføre aktiviteter.


Dette budskab skal fortælle historien om spejder som udfordrende, meningsfuld og udviklende fritidsaktivitet for børn og unge.
En troværdig ekstern kommunikation kræver, at vi alle er enige om, hvad det er, vi gerne vil kommunikere ud om Det Danske Spejderkorps. Sagt på en anden måde; der skal være sammenhæng mellem det vi siger, og det vi gør, mellem overskrift og det daglige arbejde i spejderhytterne.

 

MEDIEPLATFORME

Når vi kommunikerer har vi en lang række forskellige platforme, hvormed vi kan ramme vores modtagere internt i Det Danske Spejderkors eller eksternt i befolkningen ude i det danske land.


Når man vil kommunikere sit budskab er det værd at overveje, hvilke muligheder og begrænsninger de enkelte platforme rummer. Samt hvilken modtagergruppe man rammer med sin kommunikation. Når man er bekendt med dette kan man målrette sin kommunikation, så den får størst muligt effekt.


Vores egne platforme for kommunikation internt er:

  • dds.dk – leder til leder kommunikation
  • spejder.dk – ekstern platform målrettet potentielle spejdere
  • Facebook – Blå Spejder, Adventurespejd, Track etc
  • Spejdersnus – magasin for de 6-12 årige
  • Track – magasin for de 12-20 årige
  • Broen – magasin for ledere og frivillige
  • Møder, løb og arrangementer

 

Vores indirekte eller eksterne kommunikationsplatforme er:

  • Trykte medier – lokale og nationale aviser og magasiner m.fl.
  • Digitale medier
  • TV og Radio
  • Online medier og communities
  • Spejderne.dk

 

Forskellige nyhedsparametre gør sig gældende for de enkelte platforme. I de lokale medier vejer det lokale anstrøg tungt, imens det på eksempelvis YouTube er vigtigt at være unik og kreativ for at skille sig ud i mængden. Overvej også hvem du kommunikerer til, når du vurderer hvilke elementer i en historie, du skal lægge vægt på. Du kan finde hjælp til at skærpe din vinkel og budskab på dds.dk under ”Hjælp til kommunikation” på forsiden.


Overordnet set skal kommunikationen omkring Det Danske Spejderkorps eksternt gerne skabe inspiration hos modtageren og give udtryk for, at vi i højere grad ser fremad end bagud, og at vi hellere ser muligheder og udfordringer end begrænsninger og forhindringer.


SÆT LYD OG BILLEDERPÅ

Til at styrke vores gennemslagskraft udadtil på de eksterne platforme har Det Danske Spejderkorps lanceret konceptet med Young Spokespeople. Disse består af unge mennesker, der skal spille en væsentligt rolle, når det kommer til at formidle budskabet lokalt.

Young Spokespeople trænes i mediehåndtering og skal kunne:

  • Agere proaktivt for at sprede budskabet til lokale og regionale medier
  • Kommunikere med udgangspunkt i deres egne historier og erfaringer
  • Være det naturlige ansigt på et børne- og ungdomskorps
  • Skabe en kort autentisk vej fra budskab til målgruppe

Men det er ikke kun de nye unge ansigter der er brug for. Vi kan alle sammen hjælpe til med at synliggøre Det Danske Spejderkorps i hele Danmark ved at have fokus på den gode lokale historie, der kan fortælle og sætter billeder på vores hovedbudskab.


Hvad er din gode historie?

Den gode lokale historie kan være med til at øge jeres gruppes synlighed i lokalområdet. Dette giver ikke bare en styrket intern identitet blandt jeres medlemmer, potentielt flere medlemmer eller frivillige, men også en bedre platform til at gå i dialog med kommune og lokal politikere. Sidst men ikke mindst kan overvejelserne om hvad der er jeres gode historie være med til at stille skarp på hvad der gør netop jeres gruppe unik, og hvilke aktiviteter, der er med til at udvikle og udfordre børn og unge. 


Hvis du har behov for hjælp for at fortælle din historie er du altid velkommen til at tage kontakt til vores kommunikationskonsulent Peter Tranevig på pt@dds.dk eller vores webkonsulent Dennis Maigaard på dm@dds.dk.

Hent mere information

  • Spørg DIG selv

    • Hvad gør jeres gruppe interessant?
    • Hvilke historier kan have interesse for omverdenen?
    • Hvordan viser I andre, at det er fedt at være spejder?
    • Hvilke muligheder har I for at fortælle jeres historier?