Jump to Navigation

Spejderhjælpen starter nyt projekt for børn med handicap i Rwanda

Spejderhjælpen starter nyt projekt for børn med handicap i Rwanda

Nyhed

Spejderhjælpen starter nyt projekt for børn med handicap i Rwanda
16.02.16
Spejderhjælpen har indgået et samarbejde med Danske Handicaporganisationer om projekt "Uddannelse for alle".
Nøgleord:
, , ,
Oprettet af
Trine Hansen
1 Anbefaling

 Alle børn har ret til at gå i skole, og på verdensplan er det lykkedes at få 90 procent af alle verdens børn i skole. Børn med handicap udgør en meget stor del af de 10 procent, der aldrig kommer i skole.

Derfor er Spejderhjælpen glade for at kunne fortælle, at der er blevet indgået samarbejde med Danske Handicaporganisationer om projektet ”Uddannelse for alle”, der skal støtte børn med handicap og deres skolegang i det fattige afrikanske land, Rwanda.

Projektets ambitionen er at udvikle unikke ”modelskoler”, som konkret kan vise, at det kan lade sig gøre at skabe unikke skolemiljøer, som både vil være i stand til at få børn med handicap i skole, men også være i stand til at rumme alle slags børn, samt sikre læring og sociale fællesskaber, der også omfatter børn med handicap.

“Hos Spejderhjælpens bestyrelsen glæder vi os rigtig meget til det nye projekt”, fortæller bestyrelsesformand, Marianne Karstensen. ”Vi er sikre på, at Spejderhjælpen med projektet fortsat kan være en vigtig del af spejderlivet i Danmark, og at spejdernes indsats i september kan være med til at gøre en stor forskel for børn i Rwanda.”

 

Foto:  Danske Handicaporganisationer

Anbefalet af 1