Jump to Navigation

Socialt iværksætteri – Spejderne vil gøre Frederikssund til et bedre sted

Socialt iværksætteri – Spejderne vil gøre Frederikssund til et bedre sted

Nyhed

Socialt iværksætteri – Spejderne vil gøre Frederikssund til et bedre sted
29.01.16
Spejdergrupperne Falkenberg og Svaneungerne samarbejder om et projekt om socialt iværksætteri, der skal skabe værdi i Frederikssund.
Nøgleord:
Oprettet af
Hilde Nybo Breum
3 Anbefaling

En kold lørdag i januar mødtes 15 spændte spejdere og fem spejderledere. Spejderne skulle i blandede hold rundt i lokalområdet undervejs var der aktiviteter, hvor spejderne skulle reflektere over en samfundsgruppe i deres lokalsamfund. Ved Sillebroen fik spejderne forskellige handicap, nogle fik bind for øjnene, mens andre fik bundet deres arme på ryggen. Nu skulle spejderne samarbejde om at løse en opgave. Efterfølgende reflekterede spejderne over, hvordan det er at være handicappet i Frederikssund. Herudover lavede spejderne aktiviteter om kunst, flygtninge, politik og forskellen på land og by.

Da spejderne kom tilbage til spejderhytten fik de lune hotdogs at varme sig på. Nu skulle spejderne i hold lave en stor drømmehat, hvor de præsenterede deres ideer til, hvad der kunne gøre Frederikssund til et bedre sted. Resultatet var tre hatte med flotte tegninger.

Det første hold ville gøre Frederikssund til et bedre sted, ved at holde en aktivitetsdag for flygtningefamilier med bål, lege og snobrød. Det andet hold ønskede at øge sikkerheden i Frederikssund gennem flere hjertestartere, førstehjælpskurser og førstehjælpskasser i byen. Det sidste hold ville lave banko for enlige forældre og deres børn, med henblik på at komme ensomhed til livs.

Tirsdag d. 26. januar holdt spejderne møde igen, hvor de ved afstemning besluttede at arbejde videre på ideen med at lave Banko for enlige forældre og deres børn. Næste skridt er, at spejderne mødes og detailplanlægger deres indsats. Det bliver spændende at følge deres udvikling.

Spejdergruppernes arbejde med socialt iværksætteri er en del af et større projekt, hvor spejdere i 10 lokalområder i Danmark arbejder med socialt iværksætteri under Pigespejdernes Fællesråd. Målgruppen for projektet er unge på 10-16 år. Ideen er at give de unge mulighed for at vokse og tage ansvar gennem at udvikle og gennemføre sociale iværksætterprojekter til gavn for andre.

I Horsens laver spejderne en aktivitetsdag for flygtninge på det lokale værested og i Holstebro er spejderne i gang med at planlægge en affaldsindsamling for at gøre byen til et endnu bedre sted at være.

Det siger spejderne om projektet:

Lenore Bechmann, 13 år, Svaneungerne Det Danske Spejderkorps

Det sjoveste ved projektet har været at møde nye mennesker fra den anden spejdergruppe, og lære noget om et andet spejderkorps”

”Det jeg glæder mig mest til, er at udføre projektet og se, hvordan det går - får målgruppen gavn af projektet?”

Billeder

Anbefalet af 3