Jump to Navigation

Fyraftensmøde: Bliv klog på børn og unges udvikling

Fyraftensmøde: Bliv klog på børn og unges udvikling

Nyhed

Fyraftensmøde: Bliv klog på børn og unges udvikling
18.12.15
DDS Program inviterer til fyraftensmøde 14. januar kl. 18.30-21.00 på Spejdercenter Holmen. Her fremlægges hovedpointerne fra udvalgets store undersøgelse om milepæle i børn og unges udvikling.
Oprettet af
Peter Kondrup Maul
3 Anbefaling

DDS Program har i forbindelse med Programfornyelsen fået udarbejdet en undersøgelse af milepæle i børn og unges udvikling. Undersøgelsen er foretaget af Mehlsen Media i samarbejde med forskere og har specielt fokus på de personlige udviklingsområder, som fremover er udgangspunkt for dannelse i Det Danske Spejderkorps.

De seks områder: følelsesmæssig-, social-, intellektuel-, fysisk-, åndelig-, og identitetsudvikling er i undersøgelsen beskrevet i et udviklingskompas, og hvert af dem er beskrevet med et enkelt spørgsmål.

Undersøgelsen tager bl.a. fat på:

  • Et opdateret vidensgrundlag om børn og unges udvikling – hvad er de vigtige milepæle, og hvad er nyt ifølge forskningen?

  • Generelle tendenser i børne- og ungdomsliv i dag – med særligt fokus på tropsgenerationen.

  • Redskaber til at arbejde med personlig udvikling – set i lyset af spejderlederes behov for viden.

Mehlsen Media vil fremlægge hovedpointer fra undersøgelsen og stille op til debat med alle interesserede på et fyraftensmøde den 14. januar kl. 18.30-21.00 i Salen på Spejdercenter Holmen. For de der har tid og lyst er der spisning fra kl. 17.30, hvor Program er vært ved et let aftensmåltid.

Undersøgelsen er et af de udgangspunkter, der er for at tage stilling til aldersdeling i DDS fremover, men også anden pædagogisk viden og erfaringer fra det daglige spejderarbejde danner baggrund.

Det er vigtigt, at flest muligt i Det Danske Spejderkorps ved mest muligt om børn og unges udvikling i dagens Danmark, og du er derfor meget velkommen til at sende invitationen videre til andre.

Arrangementet er oprettet i Blåt Medlem, og tilmelding foregår der (kursusnr. 16084). Der er plads til ca. 50 deltagere, og man optages efter først til mølle princippet.

Vel mødt

DDS Program

Anbefalet af 3