Jump to Navigation

Bliv jobber på Spejdernes Lejr

Bliv jobber på Spejdernes Lejr

Nyhed

Bliv jobber på Spejdernes Lejr
30.05.12
Har du lyst til at sætte dig selv endnu mere i spil på Spejdernes Lejr? Så er der lige nu masser af pladser som "jobber". Du kan bl.a. hjælpe som tolk, tjener, radiotekniker eller rollespiller.
Oprettet af
Peter Kondrup Maul
1 Anbefaling

Jobs til alle interesser og kompetencer

Til sommer har du chancen for at være med til at give 30.000 børn og unge en kæmpe oplevelse. Du kan nemlig blive ”jobber” på Spejdernes Lejr.

Som jobber er du ikke bare med til sommerens fest – du er også med til at gøre den mulig. Du kan arbejde fuldtid, deltid – eller blot nogle enkelte timer om dagen, og der er jobs til alle interesser og kompetencer. Så hvad enten du er god til at bage, har livredderbevis, kan forstå swahili eller går med en indre rollespiller i maven, kan du være med til at gøre en forskel som jobber. Se alle de forskellige lejrjob på spejderneslejr2012.dk.

mange muligheder

Du har mange muligheder som jobber, både når det gælder, de opgaver, du vælger at løse, og når du former din lejroplevelse. Jobbere kan fx både vælge at bo og spise i deres egen spejdergrupper, og de kan vælge at bo i flexlejren og spise i jobberkantinen. Hvis du som jobber arbejder under hele lejren, tilbyder Spejdernes Lejr desuden en nedsat deltagerpris på 1300 kroner eksklusiv transport.

Læs mere om at være jobber på spejderneslejr2012.dk.

Anbefalet af 1